Indlæg

Se på de stærke sider og lad dem blomstre

Foto af Armando MaynezI det daglige er det nemt at komme til at fokusere på det negative, det du selv gør forkert eller ikke lykkes med, den uhensigtsmæssige adfærd dit barn har, rodet i hjemmet, vredesudbruddene, og alle de andre ting, der nogle gange gør dagligdagen svær.

Vores hjerner er skruet sådan sammen at de fokuserer på det negative i et eller andet forsøg på at hjælpe os til at ændre på tingene, så de kan blive positive for os. Det virker bare ikke. Og slet ikke når fokus på det negative bliver overdrevent eller vi ikke formår at ændre på de ting vi oplever som negative.

Hvad kan man så gøre?

Du rummer en masse kvaliteter. Du har en masse kompetencer. Dit barn har nogle styrker. Din partner kan noget som ingen andre kan.

Og de ting drukner desværre tit, når vi fokuserer på alt det der ikke virker som vi gerne vil have det til det, og når vi fokuserer på de ting, der ikke lykkedes.

Vi glemmer at fejre de ting, der virker, for de bliver jo noget vi bare kan forvente.

Eller vi lægger slet ikke mærke til dem, fordi de er nogle andre end vi havde ønsket os eller regnet med, da vi fandt vores partner eller drømte om vores barn.

Denne video handler om en hundetræner, der er igang med at træne en dejlig hund til at være fører- og hjælpehund, og på et tidspunkt må erkende at hun bliver nødt til at give slip på sine forventninger om at hunden når hendes mål. Idet hun giver slip på sine forventninger, kan hun se hundens virkelige kompetencer og hjælper den til at udfolde dem 100%.

Meget inspirerende.

Du kan gøre denne lille øvelse:
Luk øjnene og se på dig selv. Giv slip på alle dine ønsker til hvordan du gerne ville være. Bare se på dine stærke sider.
Hvad er det så for nogle styrker du har?
Hvad er det du kan, som du kan bruge til at dyrke glæden og det positive i dit liv?

Gør det samme med dit barn eller på din partner; Giv bare for et øjeblik slip på alle dine ønsker til, hvordan du gerne ville have dem til at være.
Når du så bare glæder dig over deres evner og styrker og positive sider – hvad er det så du ser?

Hvordan kan du hjælpe dig selv og dem til at dyrke det frem, så det bliver dér I har fokus?

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

Hvad vi kan lære af at Caroline Wozniacki tabte i finalen i US Open

Caroline WozniackiI den forgangne weekend lykkedes det den 19 årige tennisspiller Caroline Wozniacki at spille sig i finalen i US Open. Det er helt ekstraordinært flot gået, og før og efter kampen fulgte jeg interesseret med i hvordan Caroline talte om sine oplevelser.

Caroline har en stærk psyke, og det er det, der gør det muligt for hende at yde optimalt under det, som mange vil opleve som ekstremt pres. Men hvad er det at have en stærk psyke?

Det var uventet at Caroline endte i finalen. Måske har Caroline kunne forestille sig at være der masser af gange. Og nu stod hun der pludselig. Og så tabte hun.

Hvordan ville du have reageret, hvis du endelig efter alle de års træning, kom i US Open finalen og tabte?

Ærgerlig, skuffet, træt af det, ked af det?

Det vil alt sammen være typiske reaktioner, og det er lige det modsatte af hvordan Caroline reagerede.

Caroline roste sin modstander for godt spil og gjorde det klart at den anden havde fortjent at vinde den dag. Derefter fortalte hun at hun var helt vil glad for at have været i finalen og stolt over at have nået så langt.

Ingen ærgrelse? Ingen sure miner? Hvordan kan det lade sig gøre? Hun har lige gået glip af at vinde en Grand Slam finale!

Sådan gør vi
Normalt er vi som mennesker gode til at sætte høje forventninger til os selv. Det gælder for alle – også mennesker med diagnosen ADHD. Faktisk oplever jeg ofte at mennesker med diagnosen ADHD har ekstremt høje forventninger til sig selv. Forventninger der kan være vanvittigt svære at indfri. Dertil kommer at hvis vi så oven i købet en sjælden gang gør noget, der matcher vores høje forventninger, så er det alligevel ikke godt nok. Fordi i samme øjeblik, som vi når vores forventninger, så er det alligevel ikke godt nok, – og så bliver forventningerne bare endnu højere.
På den måde lykkes det os at skabe forventninger, der aldrig nåes, og vi kan gå rundt og være skuffede over os selv hele livet.

Sådan gør hun det
Caroline holder istedet fokus på målet. Målet er et mål, som hun kan opfylde helt selv. Hun siger det gang på gang i interviews. “Jeg vil bare gøre mit bedste, og spille så godt jeg kan.” Når hun har gjort det, så når hun målet.
Det er det, der kaldes et procesmål eller et 100% påvirkeligt mål. Det er noget hun kan opnå uanset om hun udgår i kvalifikationen eller i finalen. Hvis hun spiller så godt hun kan, så er det ok at der er nogen, der er bedre end hende. Hun har jo gjort sit bedste. Og det kan ingen tage fra hende (andet end hende selv).
Dertil kommer at hun efter at have tabt finalen fortsætter med at kunne huske, hvad hun havde sat næsen op efter. Og det var en lavere placering. Derfor kan hun påskønne at hun nåede så langt. Hun fokuserer altså på det der gik godt istedet for det, der ikke lykkedes.

Måske har du lykkedes med noget – stort eller småt, – som du glemte at give dig selv credit for?

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Test dine styrker og sæt fokus på det gode i dit liv

Kender du det, at fokus i det daglige ofte kommer til at fokusere meget på de negative ting i vores liv?

Det er ret ærgerligt, for når vi fokuserer på noget, så kommer det til at fylde endnu mere i vores forståelse af os selv og vores liv.

Derfor kan vi med fordel rette vores opmærksomhed på nogle af de styrker og værdifulde sider, som vi alle sammen har.

Hvis du er i tvivl om, hvor du har dine styrker, så er denne test en oplagt mulighed for dig.

Der er dog en lille udfordring.

Testen består af omkring 240 spørgsmål, så den tager noget tid at svare på.

Til gengæld kommer der nogle helt fantastiske svar ud i den anden ende. Svar som kan hjælpe dig til at fokusere på det, der er værdifuldt ved dig selv. Det der kan give dig mulighed for at komme videre ud af det hul, som du måske befinder dig i.

Og det du kan bygge videre på.

Testen hér er en anderkendt psykologisk test inden for området Positiv Psykologi.

Tag testen hér på:

www.viastrengths.org

Og skriv en kommentar nedenfor om, hvad du fandt ud af om dig selv!

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach

Hvorfor er det vigtigt at styrke hele familien?

I dette indlæg skriver Hanne Madsen og Lone Johansen fra Mutatio om hvorfor det er vigtigt at styrke hele familien, når et eller flere børn i familien får diagnosen ADHD.

I familier der lever med et barn der er anderledes betyder det som regel at hele familien oplever at være anderledes. Søskende kan føle sig snydt, overset, fædre og mødre kan have det på samme måde. Det betyder altså at alle kan opleve at leve i en stressfyldt hverdag for livet kører for stærkt.

I MUTATIO tror vi på at hele familiens adfærd er vigtigt for hele familien, det vil sige at det ikke er barnet der er anderledes, der er problemet men hele familien som kan støtte og hjælpe hinanden igennem en proces hvor alle tænker positivt og ressource orienteret.

[Opdatering:] Mutatio holder ikke længere kurser for forældre til børn med diagnosen ADHD eller for søskende til børn med diagnosen ADHD.

Få mere information om Forældrekursus ADHD hér.

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach