Indlæg

Interview med Carsten Sommerskov – om mental træning, ADHD og personlig udvikling

Billede af Carsten SommerskovForleden anbefalede jeg at lytte til Carsten Sommerskovs CD’er uanset om man er barn, ung eller voksen med diagnosen ADHD. Jeg spurgte Carsten om jeg måtte interviewe ham om hans arbejde og tanker.
Det måtte jeg godt. ;)


Hej Carsten. Tak fordi du vil være med i dette lille interview. Vil du starte med at fortælle lidt om, hvad det er folk kan bruge dine CD’er til?
Symptomerne på ADHD/ADD er stort set sammenfaldende med symptomerne på lavt selvværd og det er måske klart for enhver at et barn med ADHD symptomer ikke får den ros og de annerkendelser der skal til at opbygge et højt selvværd. Det meste af vores ballast i livet opbygges i barndommen. Hvis et barn f.eks. er hyperaktivt – tror du så at det får mere skæld ud end andre børn? Tror du det får følelsen af at være OK, elsket, ønsket til at ryge i top eller bund? Bund hedder lavt selvværd, top hedder højt selvværd. Hvis nu et barn ikke føler sig god nok (OK), ønsket eller elsket tror du så at det kunne finde på at reagere? Kunne en af reaktionerne være manglende koncentration? ”Krudt i røven” hyperaktivitet? Aggression? Jeg siger hermed ikke at alle der har ADHD har det fordi de har et lavt selvværd, men jeg siger for det første at jeg tror fejldiagnoseprocenten er meget høj. For det andet tror jeg og det er det vigtigste at mange med ADHD ville kunne dæmpe deres symptomer hvis de styrkede selvværdet og det er det mine Cd’er gør uanset om du har ADHD eller ej.

CD’erne til de små børn har karakter af små eventyr, hvor barnet er hovedperson. Hvordan er du kommet på den ide, og hvilken betydning har det for barnet?
Da min ældste søn var 5 år blev jeg ene far. Han fik et ordentlig knæk af vores skilsmisse og jeg vidste at det ville give ham en negativ påvirkning for livet. Jeg gjorde mange ting, men en af de ting jeg gjorde for at styrke hans selvværd var at lave historier hvor han var hovedpersonen og hvor han hele tiden blev rost. Jeg var på det tidspunkt psykiatrisk sygeplejerske og så dagligt konsekvensen af hvad et lavt selvværd kunne føre til. Så jeg gjorde virkelig mit bedste.

CD’erne til teenagerne forklarer en masse om hvordan vores forståelse af virkeligheden er skruet sammen. Hvor har du den forståelse fra?
Det er faktisk ret sjovt. Jeg lavede den Cd da min yngste datter blev teenager og hvor jeg så hvad det var hun og veninderne sloges med, gik op i osv. Det sjove er at min datters venner og veninder har hørt den og roser den, men min datter har aldrig gidet høre den, for det er jo bare far der har lavet den.

Hvordan startede det for dig med at indtale disse CD’er, og hvordan har det udviklet sig til at du nu laver dem til mennesker i alle aldre?
Mine Cd’er er i virkeligheden startet ud fra mit privatliv. Jeg blev for ca. 30 år siden (jeg er jo efterhånden en erfaren herre) kæreste med en kvinde der havde kræft – deraf kom min helt personlige interesse i psykologisk kræftbehandling – det affødte en lyst til at hjælpe mennesker med kræft og de lige så mange problemer som alle andre plus et alvorlige problemer mere. Da jeg begyndte at hjælpe dem med at løse deres problemer fik jeg faktisk en masse opskrifter, mange af problemerne kendte jeg fra mig selv og hver gang jeg løste et problem i mit eget liv prøvede jeg af om det også virkede for andre. Hvis svaret var ja, udgav jeg en Cd (dengang kassettebånd)

Dine CD’er handler ikke specielt om ADHD og det er de samme CD’er du sælger til mennesker uden diagnosen ADHD. Hvornår og hvordan opdagede du at børn med diagnosen ADHD kan have særlig god glæde af at lytte til dine CD’er?
Det har jeg faktisk svaret på i dit første spørgsmål, men for nogle år siden forklarede jeg det på en video der ligger på Youtube. Den kan ses her: www.youtube.com/watch?v=3kjBSzJjuxw

Hvad tænker du om ADHD i lyset af at dine CD’er virker for nogle mennesker med diagnosen ADHD?
Det eneste jeg tænker er at det er pragtfuldt at være med til at gøre en forskel for andre. Forleden havde jeg en møg dag, så besluttede jeg at bruge den på at udgive en gratis e-bog til mennesker med kræft og hvad skete der – jeg fik så meget positivt feedback at jeg blev utroligt glad. Konklusion: Har du det skidt, så fokuser på hvad du kan gøre for andre i stedet for at hænge fast i dit eget lo..

Der er spor af mentaltræning, mindfulness, personlig udvikling, positiv psykologi, guidede meditationer, hypnotiske metaforer og andet godt i dine CD’er. Folk der dyrker yoga vil genkende afslapningsproceduren med at gennemgå kroppen og sende fokus rundt i alle dele af kroppen for at grounde og afslappe både krop og sind. Det virker til at du har lavet dit helt eget mix. Hvor kommer din inspiration fra og hvordan har du fundet ud af, hvad der virker bredt?
Jeg har stort set prøvet det meste på egen krop: yoga, meditation, terapi i mange afskygninger og alt hvad du kan nævne af personlig udvikling og så er jeg vaccineret med en vaccine der hedder: Hvad kan jeg gøre. Jeg har opdaget at hvis jeg vender blikket bort far mig selv og ud i verden til hvilken forskel kan jeg gøre for andre, så bliver jeg glad. Vender jeg blikket indad bliver jeg bare navlebeskuende og selvhøjtidelig.

Hvor mange gange skal man lytte til dine CD’er for at de virker?
Enkelt svar: Til de virker. Længere svar: Det kommer an på hvilken Cd og hvem der lytter til den.

Hvad har du ellers gang i, der kunne være interessant for læserne?
Jeg har lige lavet en blog hvor jeg laver korte videosvar på alt muligt om positiv tænkning til børn og voksne der kommer et nyt indlæg mindst en gang om ugen. Den kan læses på Youtube Så er jeg pt. ret aktiv på Facebook – alle er velkomne til at blive venner. Jeg arbejder på min nye foredragsrække ”Tank op – tænk positivt” når jeg kommer til Danmark i efteråret se www.foredrag.sommerskov.dk hvor jeg har udvidet med ½ time om arbejdslivet.

Tak igen, Carsten.

Carstens side om ADHD, hvor du også kan finde hans CD’er findes på www.adhd-tourette.dk.

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Professionel uddannelsen

Mental træning med Carsten Sommerskov – guidede meditationer for børn, unge og voksne

Forestil dig at du er en lille dreng på 6 år med diagnosen ADHD, der ligger med hovedtelefoner på lige inden du skal sove. Du er afslappet i hele kroppen, dine tanker er faldet helt til ro, og der er kun en ting, der betyder noget. Du er nemlig på besøg hos Småfolket, der er et ganske særligt folkeslag, hvor folkene er rigtigt gode ved hinanden, og hvor de allesammen rigtigt godt kan lide dig. Du er det første menneske der er på besøg, fordi du er ganske særlig rar og god at lege med. Du får lov at møde Småkongen og Smådronningen, der begge synes godt om dig, – og de siger at du gerne må lege med deres prinser og prinsesser. Alle i Småland er søde og rare og forstående, og rigtigt gode til at fortælle dig, at du er sød og rar og god at lege med, – og du får endda nogle sjove lege og magiske redskaber, som du kan bruge når du kommer hjem fra Småland. De kan allesammen lide dig, og du kan tillade dig at svælge i deres fuldstændigt betingelsesløse omsorg og kærlighed, – lige indtil du falder i søvn med et smil på læben.

Jeg har hørt om Carsten Sommerskov gennem utallige forældre, der har købt hans CD’er til deres børn. Langt de fleste har været ovenud tilfredse og har oplevet at børnene har fundet mere ro og overskud og selvværd.

Det gjorde mig selvfølgelig nysgerrig, og på opfordring sendte Carsten et fuldt sæt af CD’er til mig i efteråret, som jeg har gået og lyttet til – både som professionel og som privatperson. De er nemlig meget skønne og på hver deres måde forandrende og forfriskende.

CD’erne falder i fire kategorier.
Der er eventyragtige historier til børn mellem 3 og 7.
Til børn mellem 8 og 11 er det også eventyr, der dog afspejler det mere modne publikum.
Til teenagerne kommer der en let tilgængelig forklaring på hvordan vi til dagligt har det, en forståelse af hvorfor vi går rundt og har det som vi har det, – og en række værktøjer til at styre og forandre på den måde vi har det.
Til de voksne er der en række mindfulness lignende øvelser.

Det hele er guidede meditationer med et specifikt mål for øje, – at hjælpe dig til at få det bedre med dig selv på en måde så dine problemer bliver mindre og mindre – uanset om du har diagnosen ADHD eller ej.

Hvis du eller dit barn har problemer med selvværd, selvtillid, mental styrke og indre eller ydre ro, – og/eller med at falde i søvn, så er Carstens CD’er en glimrende mulighed for at begynde at opbygge indre styrke og få sovet mere, hurtigere.

Carsten har igennem mange år arbejdet med motivation og positiv tænkning med foredrag, oplæg og kurser i virksomheder i Danmark. Du har måske set hans ansigt på plakater i busstoppesteder. Det kan jeg i hvert fald huske at jeg har.

Jeg kan varmt anbefale at kigge ind på Carstens side og finde den CD eller download, som passer til dit barn eller til dig selv. Derfra er det bare at sætte hørebøfferne på og lade Carsten gøre resten.

Carstens side er i øvrigt pakket med relevante informationer om ADHD, ADHD symptomer, specialskoler og andet godt.

Find CD’erne hér.

Mvh. Anders.

Computerspil og ADHD

Foto af Mads BoedkerFlere forældre har spurgt om jeg har en holdning til computerspil og børn med diagnosen ADHD.

Det har jeg helt sikkert, for jeg oplever at computerspil er vigtige for børns udvikling – både i den gode retning og i den uhensigtsmæssige retning.

Mange forskellige computerspil indebærer et stort behov for at spilleren træner en række specifikke færdigheder op. I nogle spil er det finmotorik, hurtighed, præcision, og i andre spil er det strategisk tænkning, overblik, forståelse af hvad de andre spillere har gang i, hurtig tilgang til arbejdshukommelse, og så videre.

Det er supergodt, at børnene får adgang til at træne den slags igennem computerspillene. Det vigtige er så at finde en type spil, der kan stimulere barnet på en konstruktiv måde.

Mange forældre har en bekymring omkring computerspil. Min erfaring er at computerspil er et fantastisk læringsværktøj. Der trænes koncentration, nærvær, tanke-hånd koordination, sprog, stavning, arbejdshukommelse og meget mere.

Undgå voldsspillene

Jeg vil klart anbefale at spil, der tager udgangspunkt i vold og krig, kun gives til teenagere fra det 13. år og derefter. Det påvirker børns tænkning virkeligt meget når alt skal løses uden tanker på konsekvens og med voldelige metoder. For små børn giver det en masse strategier til konfliktløsning, som ingen er interesserede i.

Det er nu veldokumenteret i et meget stort såkaldt metastudie, hvor forskere har kigget 98 forskellige forskningsstudier igennem, – og må konkludere at voldelige spil gør børn aggressive både i tanke og adfærd, – og at de bliver dårligere til at udvise empati og til at hjælpe andre.

http://go.tv2.dk/2014-02-11-stort-studie-voldelige-computerspil-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-aggressive

Teenagere kan i højere grad håndtere det konstruktivt og adskille spil og virkelighed.

Skån dine børn og familien for spil som: Modern Warfare, Tekken, Grand Theft Auto, Counter Strike, Battlefield, Call of Duty, Hitman, Assasins Creed, etc.

De har langtidsvirkende effekt på barnets forhold til resten af verden.

Anbefalede spil

Til de helt små kan jeg varmt anbefale spil som Oline, Pixeline og ABC Zoo, – og der er sikkert mange flere.

Skriv gerne i kommentarerne, hvis du kender andre spil til de helt små, som er lærerige og værdifulde for barnets udvikling.

Til de lidt større og til de helt store, kan jeg anbefale spil som:

  • Fifa Football Manager
  • Spore
  • Sims
  • Civilization
  • Harry Potter
  • World of Warcraft, hvor samarbejde spiller en vigtig rolle – og hvor engelsk opbygges hurtigt
  • Gran Turismo og andre racerbilspil på bane
  • LEGO
  • Minecraft
  • lignende spil

Det er alle spil, der har et element af læring i sig, og som børn synes er superfede at spille.

Find spillene hos CDON.dk

Hvilke spil kan du anbefale, hvor dit barn har fået en masse godt ud af det?

Mvh. Anders

Æg der skiller sig ud

En simpel måde at få tankerne til at holde op med at køre rundt og rundt

Kender du det, at tankerne bare kører – rundt og rundt, og at det føles som om der ikke er noget at gøre?

Måske kender du så også følelsen af, at du slet ikke har kontrol over tankerne, men at tankerne kontrollerer dig?

I denne hjernetræningsøvelse får du en sjov og simpel øvelse, der kan gøre det muligt for dig at etablere kontrollen over dine tanker, så det er dig, der er styrer tankerne og tankerne, der lader sig styre af dig.

Er du klar?

Sæt dig godt til rette, og sørg for at der er fred og ro omkring dig i hvert fald de næste fem minutter, så du har tid til både at læse teksten på skærmen og lave øvelsen, vende tilbage til teksten og lave øvelsen igen.

Tanker der kører rundt
Koncentrere dig nu om tankerne, der kører rundt. Hvis du ikke har dem lige nu, så tænk tilbage på en situation, hvor tankerne virkeligt gav den gas. Sæt dig mentalt i den situation igen, og genoplev den som om du var der.

Lad tankerne køre rundt lige nu. Normalt plejer du at kæmpe imod dem. Lad være med det. Lad dem istedet køre frit rundt.

Få dem til at køre endnu hurtigere rundt nu. Rundt og rundt.

Mens de kører rundt, så læg mærke til hvilken vej de kører rundt. Lav samme bevægelse med hånden, som om du viser en anden, hvilken vej tankerne kører rundt. Kører de med uret eller mod uret? Kører de fremad eller kører de baglæns?

Kan du få dem til at køre endnu hurtigere?

Brems dem nu ned igen til deres “normale” hastighed.

Forestil dig nu, at tankerne kører den anden vej rundt. Samme hastighed og den anden vej.

Lav bevægelsen med hånden, der viser hvordan tankerne kører rundt, når de kører den anden vej rundt.

Forestil dig at tankerne kører hurtigere og hurtigere den anden vej rundt.

Brems dem ned igen.

Fortsæt nedbremsningen.

Langsommere og langsommere.

Indtil de falder helt til ro.

Nyd dette øjeblik…. ;)

Debriefing
Nu kan det være at du sidder og tænker: “Det var da noget mærkeligt noget!”
Måske har du ikke tanker, der kører rundt. Eller du kan ikke leve dig ind i øvelsen, eller synes det er for mærkeligt at tale om dine tanker på denne måde. Det er helt fint, – så kommer der andre øvelser til dig på et tidspunkt!

Det ER også mærkeligt at tale om tankerne på denne måde, for vi gør det ikke bevidst til dagligt. Og så gør vi det bare alligevel hele tiden. “Tankerne kører rundt”, “tankerne kommer hele tiden”, “tankerne vil ikke lade mig være i fred”, “tankerne lægger pres på i mit hoved”, osv. Tankerne beskrives ofte som aktive og i bevægelse eller som om de har deres egen vilje.

Det er netop dét som denne øvelse udnytter.

Hvordan virkede øvelsen for dig?

Hvis du forestiller dig at gøre denne øvelse 2 minutter hver time i dag, og 2 minutter 2 gange om dagen den næste uge, hvor god tror du så, at du er blevet om en uge til at kontrollere dine tanker?

Skriv i kommentarerne nedenfor hvis du havde succes med øvelsen. Hvordan var det for dig lige efter øvelsen?

Skriv også gerne, hvis det ikke virkede. Hvad var det der ikke virkede, og hvad skal der til for at få øvelsen til at virke for dig?

God fornøjelse med træningen.

Mvh. Anders Rønnau

Image Credits: Nina Matthews

Læs mere om ADHD Power Mind

Hjerne med tandhjul

Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

I sidste artikel om hjernetræning konstaterede jeg at det koster boksen at gennemgå et forløb med neurofeedback hos en professionel. Det kan meget vel være at de penge er givet godt ud, og jeg ved også godt at mange af jer derude ikke har penge i den størrelsesorden – selv om det gælder jeres barn eller jer selv.

Derfor kigger vi nu på en markant billigere løsning, der hedder biofeedback. Biofeedback er det tætteste på neurofeedback, som man kommer for rimelige penge.

Hvis du selv køber et biofeedback apparat, så bliver det muligt for dig og din familie at arbejde med biofeedback lige præcis, når det passer jer. Der er ingen omkostninger forbundet med det, når først I har købt sættet.

Hvad kan sådan et værktøj?
Et biofeedback system til jeres egen computer er ganske simpelt. Det består af et program og en øre-clips, der passer i en USB port. Programmet installeres og clippen sættes på øret. Så kan programmet måle forskellige data som hjerterytme, sved på huden, osv., som omsættes til en mål for din indre følelsesmæssige tilstand. Disse målinger omsættes derefter til nogle værdier, som I kan se direkte på skærmen i form af tre farver. Grøn for de mest hensigtsmæssige tilstande, blå for de nogenlunde tilstande og rød for de mindst hensigtsmæssige tilstande.
Målingen kan også omsættes til brug i forskellige spil, hvor du klarer dig godt afhængigt af, hvor mange af dine indre tilstande, der er “grønne”. Det giver motivation til at tænke så “grønt” som muligt, og derfor træning i at bruge og vedligeholde tanker, der producerer “grønne” tilstande.

Hvad er det gode ved at købe selv
Når du træner derhjemme er der ingen begrænsninger på, hvor ofte og hvor meget du kan træne. Og derudover er der nogle meget konkrete gevinster ved at træne med biofeedback i hjemmet.

  • Det er tryggere – der er ingen fremmede mennesker i hvide kitler og ingen gummihætte der skal over hovedet med elektroder på
  • Det giver anledning til at tale om følelserne på en anden måde
  • Det giver familien et fælles sprog om følelserne: “Far er helt oppe i det røde”, “Jeg er i rød, og vil gerne være i fred”, “Hvilken farve er du nu?”
  • Det giver mulighed for et yderligere refleksionsniveau både for børn, unge og voksne

Hvad er gevinsten?
Når vi træner at ændre tanker fra at være den slags tanker, der giver rødt udslag i programmet til at være den slags tanker, der giver grønt udslag i programmet, så er det konkret træning i at lave det skifte fra rød til grøn. Og det at kunne det er værdifuldt i enhver situation. Hjernen kan med fordel lære det i en situation, hvor du eller dit barn har det godt og sjovt.
Min erfaring med børn er, at hvis de finder en metode, der virker for dem, så vil de rigtigt gerne klare sig bedre, styre sig mere, være mere rolige. De vil rigtigt gerne have den slags værktøjer, og når de opdager at det virker når de har det rimeligt godt, så skal der ikke så meget til, før de opdager at de får en kæmpe fordel ud af at bruge værktøjerne.

Forestil dig at dit barn kommer hjem fra en dårlig dag i skolen, følelserne er oppe i rødt, og der kunne let komme en konflikt ud af det. Måske kender du den situation?
Forestil dig nu at dit barn kan håndtere situationen således: “Mor, jeg er helt oppe i det røde, så du må ikke tale til mig. Jeg skal lige sidde lige med roligshedsspillet, før jeg er klar igen.”

Ja, måske en utopi, men et interessant scenarie for mange familier.

Når barnet – eller du selv – får en måde at håndtere følelserne og bringe dem til ro, så nedbringer det mængden af stress i familien.

Hvor får jeg fat i sådan en?
For et halvt års tid siden blev jeg kontaktet af Stig Brandt, der selv har diagnosen ADHD og en søn med diagnosen ADHD. Stig og jeg mødtes for at han kunne fortælle mig sin egen historie om ADHD, stress og en måde at få mere styr på tankerne.

Stig er en behagelig og ligefrem mand, der ikke lagde fingrene imellem, da han kom forbi Huset 111C og fortalte om sit arbejde med at udbrede biofeedback apparater til håndtering af de mange tanker og følelser, der ofte er tilstede og virker svære at håndtere, når man har fået diagnosen ADHD.

OPDATERING: Siden denne artikel blev skrevet er der sket meget med teknologien, og der er nogle helt andre muligheder end tidligere. Jeg vil fortsat anbefale HeartMath, men prisen er gået betragteligt ned. Hvis det stadig er for mange penge, så har jeg også et forslag til en billigere udgave.

Hér er det “traditionelle” HeartMath system.
Hér er HeartMath app’en til iPhone – den tror jeg at jeg vil have.
Hér er StressChecker alternativet til HeartMath.

IPhone app’en ser sådan her ud. Tror at jeg vil have den selv…

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer

Image Credits: DigitalBob8

Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto fra Cerebral Systems LaboratoryKender du spillet bordhockey?
Bordet er en meter gange halvanden meter langt, overfladen er helt glat og der er kanter på i siderne. For enderne er der et net. På pladen har man en puck ligesom i ishockey. De to spillere står i hver sin ende af pladen og beskytter sig mod at pucken ryger ind i deres eget net, mens de forsøger at få den ind i modstanderens net. I hånden har de en håndtag på størrelse med pucken, som de flytter rundt på pladen og forsøger at ramme den hurtige puck. Og så gælder det om at vinde. Simpelt spil – lidt som de tidlige computerspil.

Hvorfor snakker jeg om bordhockey?

For en række år siden, da jeg arbejdede med design og innovation, hørte jeg om nogle skøre svenskere, der havde udviklet et spil bordhockey, hvor man ikke påvirkede pucken med sit håndtag, men med hjernebølger. Deres bordhockey fungerede sådan, at jo mere man slappede af inde i hovedet, jo større kraft blev pucken skubbet ned mod modstanderens net med. Det vil sige, at hvis du er godt oppe og ringe, så skal din modstander bare slappe en lille smule af, for at pucken bliver skudt ind i dit net.

Det betyder også, at spillet var helt overdrevent god træning i at slappe af, fordi det blev en kamp om hvem der kunne slappe mest af.

Et par år senere prøvede jeg en videreudvikling af spillet, hvor det var lavet om til et rent computerspil med et kapløb mellem to små figurer. Blot med en dims på fingeren til at afkode små signaler i huden, kunne spillet med lethed afgøre min indre tilstand. Når jeg var i ro, så løb min figur derudaf. Når min lille figur var lige ved at komme godt op i omdrejninger, blev jeg begejstret og troede at nu var sejren hjemme – og – figuren stoppede helt op. Jeg vandt kapløbet til sidst ved at styre mine tanker væk fra sejren og slappe helt af inde i hovedet. Det var helt fantastisk at kunne styre noget udelukkende med tankerne!

Hvad har det med ADHD at gøre?
Det har alt med ADHD at gøre. Når du eller dit barn har svært ved at fokusere, når tankerne kører rundt, når det er svært at sidde stille, – så er det i et eller andet omfang et udtryk for at du endnu ikke har lært at styre dine tanker. Det opleves som om tankerne styrer dig.
At opdage, at det er muligt at få styr på tankerne kan derfor i sig selv gøre en kæmpe forskel for rigtigt mange mennesker.

I mit arbejde som ADHD Coach oplever jeg at mennesker med diagnosen ADHD, der gennem hele livet – uanset om det har varet 12 eller 42 år – ikke har kunnet styre deres tanker. Gennem arbejdet med hjernetræning med NLP opdager de, at deres tanker, er deres egne, og dermed deres at håndtere og styre. Den opdagelse kan man gøre sig let og hurtigt, når man bliver guidet igennem af en erfaren coach. Det er den bevidste måde at opnå kontrol.

Den anden måde at opnå kontrol over tankerne er den ubevidste. Hjernen kan nemlig godt. Den skal bare trænes.

Træning, træning, træning
Nu sidder du måske og tænker: “Træning af hjernen er umuligt, når jeg har svært ved at fokusere på noget som helst i mere end et par minutter.” Eller tænker det om dit barn. Det er også rigtigt.
Træning får man typisk kun, hvis det er sjovt, let eller ønskværdigt på en eller anden måde.
De fleste mennesker, som jeg har igennem coaching, kan finde noget, hvor de faktisk er gode til at holde fokus. Måske foran en computer, i legen med børnene, i madlavningen, på arbejdet, med en god bog i hånden, i biografen, eller andet. Der er altid et eller andet. Hjernen kender det godt.
Derfra handler det om træning – og om at gøre træning sjovt, let og attraktivt.

Sjov, let og attraktiv hjernetræning med neurofeedback
Dem, der laver hjernetræning med neurofeedback har regnet ud, at man gider kun bruge en formue på at sidde med en grim hætte på og elektroder i hovedet, hvis det er sjovt og vigtigt nok. Og det er jo faktisk sjovt at lege – selv for voksne. ;)
Derfor er al neurofeedback bygget op omkring små øvelser, der er lette i starten og som bliver sværere og sværere. Akkurat ligesom et computerspil, – og det er det selvfølgelig også.
Det at gøre det attraktivt og vigtigt nok må du selv finde ud af. Det kan være attraktivt for dig, fordi du kan få mere styr på dine tanker, din hverdag, dine børn, dit forhold. Det kan være attraktivt for dit barn, fordi det kan få ro på i skolen, have det sjovere med kammeraterne, overhovedet få nogen kammerater, klare sig bedre i sport og leg.

Professionelle klinikker
Der findes en række professionelle klinikker i Danmark, der tilbyder hjernetræning med neurofeedback. Der får du en hætte på med elektroder, der måler en masse hjernebølger og bruger dem til at afkode, hvordan du har det. Når du så er “koblet ind” til maskinen, så bliver du instrueret i at spille spillet eller lege legen. Du sidder så og træner et stykke tid. Den proces gentages en række gange, og undervejs bliver du bedre og bedre. Det bliver mindre vigtigt at have det sjovt, for du har opdaget at det faktisk har en effekt på en masse situationer i dagligdagen.
Du kan hér læse en glimrende artikel om hjernetræning i Folkeskolen

Jeg har fundet en række professionelle klinikker, som du kan kigge nærmere på:
Brain Balance, Vejle
Hjernetræning, Roskilde

Jeg har ikke været i kontakt med disse klinikker, så jeg kender dem ikke. jeg ved heller ikke, om der er andre muligheder rundt omkring i landet. Skriv gerne i kommentarerne nedenfor, hvis du har kendskab til andre gode steder.

Det koster kassen!
Hjernetræning på professionelle klinikker koster boksen. Den pris, jeg har hørt flest gange er 30.000,- for behandlingerne. Det er altså en kæmpe udskrivning at gå igang med den slags.
Og set i det store perspektiv. Hvad er ro i dit barns hoved værd? Hvad ville det være værd for dig over 10 år, hvis du kunne få styr på dine tanker?
Jeg forstår udmærket godt, hvis du sidder og ryster på hovedet. Det virker som mange penge for noget, der virker som en utopi. Ro i hovedet…
I artiklen i Folkeskolen fortæller en forælder: “»Vi spændte livremmen ind«, fortæller Emils mor. »Nogle mennesker bruger 300.000 kroner på en ny bil. Vi blev enige om, at vi godt kunne bruge 30.000 kroner på, at Emil kunne få et godt børneliv. Det var en investering i velfærd – gennem hele hans opvækst«.”

Hvis du synes at det er uhyrligt – eller hvis du slet og ret ikke kan finde pengene, så vil jeg i næste indlæg i serien om hjernetræning skrive om et meget billigere alternativ, hvor du kan træne med jeres egen computer derhjemme.

Indtil da, kan du se læse lidt om DR’s Ha det godt udsendelse, hvor der var fokus på hjernetræning. Udsendelsen fokuserer på stress, men budskabet er det samme.
UPDATE: Hér kan du også se udsendelsen!

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP

Dette er tredie indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto af tienvijftienI de første to indlæg har jeg skrevet om, hvordan den nyeste forskning viser, at hjernen rummer evnen til at forandre sig i meget høj grad gennem træning af tankemønstre.

I dag vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Hvad er NLP?
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Navnet henviser til at man ved at arbejde med sproget (lingvistik) kan forandre de mønstre (programmering), som vi har i hjernen (neuro). Det er kognitiv træning, der bygger på nogle lidt andre principper end den traditionelle kognitive adfærdstræning, som bruges af nogle psykologer.

NLP blev skabt i starten af halvfjerserne som en reaktion på den klassiske psykologis fokus på det syge og det dårligt fungerende. Istedet fokuserede man på det excellente og det velfungerende. Og så forsøgte man at finde ud af, hvordan folk der er velfungerende får det hele til at fungere så godt, – for på den måde at kunne hjælpe folk, der er dårligt fungerende. Man studerede succesfulde mennesker og fandt nogle grundprincipper, som de arbejdede ud fra. Dem kogte man så ind til en række forståelser om mennesker, menneskers tænkning og menneskers udvikling.

NLP er derfor både en række forståelser og erkendelser om mennesker, samtidig med at det er en værktøjskasse med konkrete værktøjer og metoder til at assistere mennesker i deres personlige udvikling. Og bruger man NLP værktøjerne er det relativt enkelt at trække vores bevidste og ubevidste mønstre frem i lyset, så vi kan forandre på dem og dermed forandre vores tanker og handlinger og vores syn på andre og os selv.

NLP i ADHD Coaching
I mit arbejde som ADHD Coach bruger jeg NLP til at hjælpe mine klienter til at afdække hvilke mønstre de har med sig i bagagen. Dette gøres ved hjælp af spørgeteknikker, der giver klienten mulighed for at reflektere over mønstrene samtidig med at de opdages og italesættes.

Dernæst hjælper jeg klienten til at sætte et mål for, hvad hun gerne vil have der er anderledes.

Eksempelvis kan det være en klient, der har svært ved at forstå eller huske beskeder, når der er mere end et enkelt budskab. Under spørgsmålene viser det sig, at når klienten modtager besked om at hente ting 1, 2 og 3, så sker der det at hun allerede ved ting 1 mentalt er på ud for at hente ting 1. Det bruger hun så meget mental processorkraft på, at hun dels ikke helt hører færdig hvad ting 1 præcis skulle være, dels overhovedet ikke hører ting 2 og 3.
Hun kommer derfor kun tilbage med noget, der er tæt på at være ting 1, men ikke nødvendigvis er dét, som hun fik bud på at hente.

Kender du måske det fra dig selv eller andre omkring dig?

Sammen med klienten går jeg så på opdagelse i, hvad der ellers kunne være hensigtsmæssigt at tænke på, mens der bliver givet beskeder. Måske træner vi at kunne skabe et klart billede af de tre ting, eller vi træner af lave en mental huskeliste. Når den er på plads kan klienten huske de tre ting, og først derefter give sig tid til at finde ud af, hvor tingene er og hvordan hun skal give sig i kast med at hente dem.

Det effektive ved at arbejde på denne måde er, at når klienten finder en god måde, at gøre tingene på for hende, – og vi træner det nogle gange, – så vil hendes underbevidsthed forstå at dette er en bedre måde at gøre tingene på end den gamle, og vil begynde at benytte sig af den nye teknik ved førstkommende lejlighed.

Der står klienten helt frit for at vælge emne for coachingen, så der bliver arbejdet med alt fra at huske nøglerne på vej ud af døren til at opnå indre ro eller være bedre tilpas i sociale situationer.

Kan jeg selv bruge NLP?
NLP og de metoder og teknikker, der bruges til at ændre mentale mønstre med er frit tilgængelige i bøger og artiler. Hvis du vil arbejde med det selv derhjemme, så kan du gå på biblioteket eller købe nogle af de bøger, der findes på området – se anbefalinger nedenfor.

Hvis du vil arbejde med dig selv, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann
Neurolinguistic Programming – the New Technology og Achievement – af Steve Andreas

Hvis du vil hjælpe dit barn eller i øvrigt børn med diagnosen ADHD, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann

Hvis du vil lære at bruge metoderne fra NLP i undervisningen eller i det pædagogiske arbejde, så kan jeg anbefale disse to bøger:
NLP For Teachers – af Richard Churches
Se i øvrigt også mit kursus for lærere og pædagoger.

Hvad kan jeg ellers gøre?
Der er NLP Coaches i hele landet, og det er kun nogle af dem, der er kvalificerede til at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD. Det kræver som sådan ikke at de er uddannede til at håndtere mennesker med diagnosen ADHD, men det kræver at de er dygtige og forstår at udnytte NLP på en god og etisk forsvarlig måde. Ring til mig, hvis du vil have en anbefaling, der hvor du bor.

På fredag kommer der en liste over de NLP coaches i Danmark der har forstand på diagnosen ADHD, som jeg har mødt og som jeg vil have tillid til at opsøge – og dermed anbefale videre.

Alternativt kan du skrive dig op til at modtage både indlæg fra Alt Om ADHD og Nyhedsbrevet Alt Om ADHD, og på den måde få adgang til de metoder og værktøjer, som jeg kommer til at skrive meget mere om fremover.

Og i næste indlæg om hjernetræning, fortæller jeg om hvordan neurofeedback kan gøre en stor forskel i forhold til at opdage og styre tanker og følelser på en god måde.

Indtil da, kan du læse en artikel med titlen NLP Coaching som hjælp til mennesker med diagnosen ADHD, som jeg skrev til ADHD foreningens blad for et par år siden.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning

Dette er andet indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Den menneskelige hjerneI første indlæg argumenterede jeg for, at alle hjerner kan udvikle sig, og i dette indlæg vil jeg give et eksempel på hvordan en gruppe mennesker, der normalt anses for nærmest uden for rækkevidde uden medicin kunne ændre grundlæggende på deres mønstre – og på deres hjerner.

Den anerkendte amerikanske neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz har arbejdet i hjerneforskningen som foregangsmand inden for den forskning, der handler om hjernens fleksibilitet. Han satte sig i starten af halvfemserne for at bevise, at hjernen kan modellere sig efter de behov og krav, der stilles til den.

Forskningen
Det gjorde han ved at invitere en gruppe mennesker med diagnosen OCD til at være med i en forsøgsrække. Inden forsøget startede lavede han hjernescanninger af dem, og kunne se at der i områder i frontallappen var en forøget aktivitet, akkurat som man har set det hos mennesker med diagnosen ADHD.

Denne forøgede aktivitet henfører han til en underliggende tankeproces, der ikke nødvendigvis er bevidst hele tiden, men som i høj grad præger beslutningsprocesser og dermed handlinger.

Schwartz’s forsøgsrække bygger på hans forståelse af effekten af de såkaldte mindfulness processer, hvor man mentalt observerer sine egne tankemønstre uden at dømme dem som hverken gode eller dårlige. På den måde kan man lære at tænke på sine egne tanker uden at behøve at reagere på dem.

Efter scanningerne underviser Schwartz gruppen af mennesker med diagnosen OCD i en relativt simpel proces til at forandre på tankemønstre.

Processen følger disse trin:

  • Relabel: På dette trin opdager personen at hun kan observere sine tanker og erkende, at det er “falske” signaler fra hjernen.
  • Reattribute: Her accepteres at hjernen har sendt forkerte signaler, og det giver en mental pause, hvor der kan tænkes andre tanker.
  • Refocus: Hér finder personen ud af, hvilke tanker hun godt kunne tænke sig at tænke istedet for de OCD tanker, der har været tilstede tidligere.
  • Revalue: Her opdager personen, at de tidligere OCD tanker ikke længere har magten over hende, og at det er muligt at forfølge tankegangen i de nye tanker istedet.

Resultaterne
Efter at have lært denne proces, arbejdet med den privat og i ugentlige gruppemøder i blot 10 uger, sluttede projektet, og der blev lavet endnu en scanning.

Deltagerne i projektet meldte tilbage, at de havde meget bedre styr på deres tanker, og flere meldte at deres OCD tanker enten var forsvundet helt eller at de havde så lav en indre vægt, at de slet ikke udførte tvangshandlinger længere. Alle meldte om markant fremgang.

Scanningerne viste det samme. De områder i deltagernes hjerner, der havde haft forhøjet aktivitet, var nu faldet noget mere til ro. Der var fortsat en vis grad af forhøjet aktivitet, og ingenting i forhold til det tidligere niveau.

Konklusionen
Deltagerne arbejdede udelukkende med deres tanker, og derigennem med deres handlinger. Det er en ny tilgang, der er anderledes end for eksempel Kognitiv Adfærdsterapi, fordi der ikke bliver opstillet “udfordringer” eller “opgaver”, som personen skal udfordre sin OCD igennem. Personen sad istedet og observerede egne tanker, gik på opdagelse i tankerne, fandt nye attrative tankemønstre, og sagde farvel til de gamle tankemønstre. Altsammen uden at dømme det gamle tankemønster for dårligt eller ondt.

Dette her er mennesker, der i det meste af deres liv har kæmpet med tanker og handlinger, som de ikke følte sig selv herre over, – og på blot 10 uger lykkedes det dem at ændre på deres tankemønstre og vaner.

Konklusionen på forskningen (sammen med mange andre studier) blev at det er muligt på ganske kort tid, at ændre sin hjernestruktur ganske markant – ved at ændre sine tanker.

Når man ændrer sine tanker, så ændrer man sin hjerne og måden, hvorpå den fungerer.

Dét der skal til er opmærksomhed.

Gruppen fra forsøget fulgte en fast skabelon for, hvad de skulle gøre, når de mødtes og når de derhjemme mediterede på egne tankemønstre. Det gjorde det let for dem, at følge instrukser og lige så stille hjælpe de nye og mere konstruktive tanker på plads.

Hjernens evne til at udvikle sig kaldes neuroplasticitet og er drevet af behov og opmærksomhed. Når vi oplever et behov, og giver os til at arbejde på at ændre på tingene, så følger hjernen med og ændrer sig selv på en måde, så man bliver bedre og bedre til netop at tænke de tanker, der skal til for at opfylde behovet.

Interesse og opmærksomhed
I virkeligheden er det ganske banalt, og lige til. Det er akkurat, som hvis du tog til et fremmed land med et fremmed sprog. Når du ankommer ved du intet om stedet. Der er masser af nye ord, nye mennesker, nye indtryk, og din hjerne begynder at samle det hele sammen og skabe en helhed. Hvis du tager hjem igen efter et par dage, så glemmer du mange af tingene igen. Hvis du bliver i landet, så kan du lære sproget og stedets vaner, men kun hvis du viser interesse for det. Hvis du er ligeglad med det sted, hvor du er, så preller det hele af. Hvis du til gengæld er fascineret og glæder dig til at lære nyt om stedet, så vil hvert indtryk du får, hjælpe dig til at forstå sproget og stedet bedre. Din hjerne følger med din interesse og den opmærksomhed, du udviser. Og den ændrer sig fysisk for at kunne tage imod den nye viden og indsigt.

I morgen vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Indtil da, kan du se disse videoer på Youtube og læse et par artikler, hvis du har lyst til det.

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 1

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 2

Interview med neuroforsker Norman Doidge

Hvis du er interesseret i at læse mere om Schwartz’ eller Doidges arbejde, så kan du finde link til et par af deres bøger nederst på siden ADHD bøger.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?

Dette er første indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner.

Den menneskelige hjerneDer er så megen snak om at hjernen på mennesker med diagnosen ADHD skulle være anderledes end andre menneskers hjerner. Der er lavet forskning, der understøtter dette, og denne forskning er blevet udfordret af en række især amerikanske psykiatere. Det er en diskussion, der er meget interessant, og den vil jeg gå mere i detaljer med på et senere tidspunkt.

Målet med dette indlæg er et helt andet. Fordi uanset om det ene hold forskere har ret, eller om det andet hold forskere har ret, så er de undersøgelser, der er blevet lavet udelukkende diagnosticerende. Der er ikke nogen af dem, der har set på hvilke fantastiske forandringer vores hjerner kan skabe – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej.

Det påståes at mennesker med diagnosen ADHD har sværere ved at lære end andre mennesker. Det kan være at nogle af dem har, og det er langt fra at være gældende fra alle. Faktisk oplever jeg at der blandt mine klienter med diagnosen ADHD er rigtigt mange meget kvikke hjerner, der udelukkende mangler de rigtige værktøjer og metoder til at udvikle sig på en let og elegant måde.

Jeg troede ikke at hjernen kunne udvikle sig?
Hjerneforskningen indtil omkring 1990 byggede på en forståelse af, at hjernen udviklede sig indtil det 12. år, og derefter var det bare ærgerligt. Det man kunne lære derefter var nuancer i det man allerede kunne.
Med forskning gjort i halvfjerserne, firserne og mest vigtigt i halvfemserne, lykkedes det hjerneforskere at vise at hjernen udvikler sig med meget stor fleksibilitet gennem hele livet!

Og det er store skridt, som hjernen kan tage.

Hjernens byggeklodser
Hjernen er opbygget neuroner og forbindelserne mellem dem hedder synapser. Der er over 200 mia neuroner i hjernen, og hver af dem er forbundet til op mod 1000 andre neuroner via synapserne. Det er det, man kalder det neurale netværk i hjernen. Når vi tænker, løber der små elektriske impulser rundt imellem neuronerne på en tilsyneladende kaotisk måde, som forskerne endnu ikke helt har gennemskuet.

Tidligere troede man at antallet af neuroner lå fast efter det 12. år, OG at antallet af synapser lå fast, så man egentligt kun kunne udvikle på tykkelserne af synapserne – og dermed hastigheden og kvaliteten af de tankebaner, der allerede var på plads i hjernen.

Nu forstår man, at ikke blot kan vi lave nye synapser, så vi kan være mere fleksible og udvikle helt nye tankebaner i vore hjerner. Faktisk er vores hjerner så fantastiske, at den kan skabe nye neuroner, hvis der er behov for det.

Et godt eksempel på dette er Londons taxa chauffører. De gennemgår en to-årig uddannelse i at kunne finde rundt i London uden kort. Til eksamen skal de kunne fortælle den korteste afstand mellem to givne punkter i London OG sige navnene på alle de sidegader, som man passerer undervejs på turen. Det kan hverken din eller min hjerne rumme, og det kunne chaufførernes heller ikke ved starten af uddannelsen. Målinger på disse chaufførers hjerner før og efter uddannelsen har vist, at den del af hjernen, der håndterer indre kort og kortstrukturer, er blevet fysisk større! Den er simpelthen vokset for at kunne rumme et stort detaljeret kort over London. Det er voksne mennesker, der gennem intens træning får deres hjerner til at vokse.

Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?
Forskernes næste udfordring var derfor. Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?

Svaret som de fandt er simpelt. Opmærksomhed.

Som en gammel yogi engang har sagt: “Whatever you put your attention on, will grow stronger in your life.”

Forskerne opdagede, at hvis man gør en bevidst handling eller tænker en bevidst tanke – med fokus på at tænke netop den tanke, så træner det hjernen til at blive endnu bedre til at kunne gøre det igen og igen.

Det er der vel ikke rigtigt noget nyt i, kunne man tænke…

Den grundlæggende præmis er dog interessant. Man kan ifølge forskerne lære hjernen næsten hvad som helst på denne måde. Og det vil være nyt for mange.

Hvad har det med ADHD at gøre?
Mennesker med diagnosen ADHD kan læse i utallige bøger om diagnosen ADHD, at deres hjerner ikke fungerer fuldstændigt perfekt. Den nyeste forskning viser, at med den rette træning, så kan dét, der er en udfordring i dag blive en vane i morgen. Det handler om at få trænet hjernen på den rigtige måde.

I næste indlæg i serien vil jeg skrive lidt mere om hvordan mennesker med forhøjet aktivitet på blot 10 uger fik styr på deres tanker, – og om hvordan de gjorde det.

Senere kigger vi på, hvordan du kan træne det dine mønstre, og hvad der skal til for at få styr på tanker og følelser med hjernetræning.

Indtil da, kan du se denne spændende udsendelse fra DR’s Viden Om den 8. september 2009, hvor de fortæller om forskning i hjerner.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg: (links bliver aktive som indlæggene kommer ud.)
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Computerspil giver handicappede børn nyt liv

Foto af D Sharon PruittForestil dig hvor fantastisk det må være for en 6-årig dreng med lammelser, at spille et computerspil, der gør at du dag for dag får mere og mere styr på dine bevægelser, så du til sidst kan deltage i fysiske lege som fodbold sammen med sine venner igen!

Det må være helt enormt selvbekræftende for sådan en knægt, at han nu begynder at opleve at lemmerne er hans egne, og at de gør nogenlunde det, han beder dem om.

Jeg bliver helt rørt.

I maj nummeret af Helse faldt jeg over en artikel, der beskrev denne historie, og som inspirerede mig helt enormt.

Artiklen hedder Computerspil giver handicappede børn nyt liv, og handler om hvordan det danske Helena Elsass Center har udviklet ny software, der kan hjælpe mennesker med cerebral parese – eller spastisk lammelse.

Oprindeligt inspireret at Nintendo Wii, har centeret sammen med Innovation Lab udviklet en stykke software, der kan hjælpe mennesker med lammelser til at træne deres bevægelser op og blive nogenlunde velfungerende.

Hjernens evne til at forandre sig
At det overhovedet kan lade sig gøre, er fordi vores hjerne er så fantastisk en størrelse som den er. Hvis der er noget, der er vanskeligt for os, så kan vi omprogrammere hjernen. Inden for neurovidenskaben hedder det neuroplasticitet, og dækker over det faktum at hjernen kan omprogrammere sig selv, blot ved tankens kraft.

I tilfældet med drengen bliver de områder af hjernen, der ikke er så velfungerende trænet op, eller også kan hjernen bruge noget af den omkringliggende hjerne til at skabe de kredsløb, der skal til for at drengen kan styre sine lemmer igen.

Det lyder simpelt, og det er det også. Denne proces er helt almindeligt kendt, og udnyttet i forhold til genoptræning efter blodpropper i hjernen og lignende.

En af de mest kendte bøger om emnet hedder The Mind & The Brain og er skrevet af neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz.

Ifølge ham handler det udelukkende om en ting.

Fokus.

Hvad vi end fokuserer på, det træner vi op i hjernen.

Hvad har det med ADHD at gøre?
Det var i sin tid Schwartz, der inspirerede mig til at tro på, at også mennesker med diagnosen ADHD kan blive ikke bare bedre, men faktisk velfungerende.

Når jeg arbejder med mennesker med diagnosen ADHD, så ved jeg, at de kan forandre sig. Jeg ved, at deres hjerner kan forandre sig, når de bliver ført igennem den rigtige slags træning.

For det fortæller videnskaben!

Og så handler det jo bare om at finde frem til den rigtige form for træning. Og det er hér at ADHD Coaching har vist sig at være en fantastisk måde at sætte fokus på de ting, der virker istedet for at blive ved med at fastholde sig selv og andre i de ting, der ikke virker.

Det er derfor, at jeg synes at arbejdet med mennesker diagnosen ADHD er så fantastisk.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com