Indlæg

Ro på indersiden med Parkour

Dette er en gæsteartikel af Rinaldo Madiotto

Min krop løber med tilpas fart hen imod kanten. Mine øjne fokuserer på mit afsæt og efter et kraftigt spring hænger jeg i luften. Alt bliver stille omkring mig, jeg har givet slip. Min underbevidsthed har taget over, og mit sind bliver tomt et kort øjeblik, jeg mærker ro…
Et splitsekund efter, fokuserer mit blik igen på dét sted jeg har valgt at lande. Min krop bliver ét med landingen og energien fra springet fordeles ud over jorden under mig.

Ovenstående er en beskrivelse af det jeg kalder ’ro på indersiden’. Man kan finde ro på indersiden på flere måder, og jeg har blandt andet fundet den med bevægelseskunsten Parkour.

Parkour er en ekspressiv og fysisk disciplin, hvor man bruger sin krop som redskab til at udfordre byens rum. Filosofien i Parkour er, at komme fra punkt A til punkt B på den hurtigste og mest effektive måde, og dermed opnå frihed. Men selvom fysikken er en vigtig faktor i Parkour, er den indre ro og balance ligeså vigtig. Har man ikke ro på ’indersiden’, kan man ganske enkelt ikke udøve Parkour på højt plan.

I Parkour kræves repetition, repetition og atter repetition af hvert enkelt element i udførelsen af et move. Dvs. tilløb, afsæt, balance i ’svævefasen’ og endeligt den afgørende landing hvor energien fra springet, fordeles væk fra kroppen via et rullefald eller en perfekt affjedrende landing.

En person der udøver Parkour kaldes en traceur, som kan oversættes til ”projektil” eller ”kugle”, som refererer til de kontinuerlige bevægelser, også kaldet flow, som en traceur udfører.

Ved at gentage en øvelse igen og igen så mange gange, at man til sidst ikke behøver at tænke over hvordan movet udføres, oplever man faktisk, at kunne slappe af i udførelsen af selv det mest krævende move. Lad os bruge en 100 meter løber som eksempel. Selvom løberen skal præstere sit absolut maksimale i løbet af meget få sekunder, og over en forholdsvis meget kort distance, kræves det, at løberen formår at slappe fuldstændigt af på de rigtige tidspunkter, således at løberens flow og energi bliver optimal. Ser man en professionel 100 meter løber i slowmotion, vil man kunne se hvor afslappet han er i de muskler som ikke skal præstere.

Intention – Indstilling
Ligesom den fysiske træning ved repetition er vigtig, er den mentale træning ligeså vigtig. Jeg vælger her at sætte fokus på intention og indstilling.

Intention er det mål du sætter dig for øje. Har du en fast besluttet intention om noget i livet, vil du på et tidspunkt nå dit mål. Det afhænger af din indstilling. Skal du f.eks. lære et nyt move i Parkour, og har intentionen om at lære det, vil tidspunktet du lærer det, afhænge af din indstilling.

En person som siger ”jeg vil, jeg kan, jeg gør det!” går ind i opgaven om at lære et move, med den rette intention og indstilling. Lige meget om personen har erfaring med lignende fysiske aktiviteter eller ej, vil personen komme rigtig langt bare ved at have den rigtige intention og indstilling. Omvendt vil en person som kun prøver halvt, kun have halvt så stor chance for succes. Ofte følger risikoen for at slå sig også med procenterne, forstået på den måde, at jo mindre du prøver, jo større risiko for at slå sig.

Børn og unge som træner Parkour.
Jeg har igennem mange år undervist i Parkour. Jeg har undervist tusinder af børn og unge, og heriblandt også mange unge med diagnosen ADHD. Børn med ADHD har et meget højt energiniveau, som de i løbet af dagen prøver at komme af med. Dette forstyrrer dem, når de skal sidde og koncentrere sig om én ting i længere tid ad gangen, modtage vigtig information eller klare dagligdagens gøremål.

Her er Parkour et eminent fysisk redskab for unge med ADHD, fordi det kræves, at den fysiske udfoldelse bliver rettet mod en konkret øvelse. Den unge får både trænet sin koncentrationsevne, sin fysik, får afløb for sin energi, og ikke mindst øvet dét at kunne fokusere på én øvelse af gangen. Det vigtigste for netop børn og unge med ADHD, er med Parkour at rette fokus på den ro og indre kontrol som opstår, som gevinst for den udførte træning. Når et move udføres, og underbevidstheden tager over og lader kroppen arbejde uhindret af psyken, oplever jeg gang på gang børn og unges begejstring. Det giver dem en frigivelse at kunne bruge sin krop på denne måde uden at miste kontrollen.

En dag da jeg sad og strak ud med nogle unge efter en Parkourworkshop, sagde en ung dreng med aspergers syndrom og ADHD til gruppen: ”Ej det er simpelthen så fantastisk! Jeg har lige haft fødselsdag, og har lige fået et 50 tommer fladskærms TV som hænger hjemme på mit værelse. Men det jeg har oplevet i dag, slår alt hvad jeg nogensinde har prøvet og fået!”

Med tiden vil et barn med ADHD kunne transformere sin succes i Parkour, til dagligdagens forhindringer. Barnet får en stor portion selvtillid ved hele tiden, at skubbe sine fysiske og mentale grænser. Samtidig lærer barnet, at stole på sig selv hver gang det står over for en ny udfordring.

Udover at Parkour kan udfordre det fysiske og mentale, har det en fantastisk evne til at samle børn og unge på kryds og tværs af alder, størrelse og etnicitet.
Fællesskabsfølelsen, den interne konkurrence og viljen til at se hinanden udvikle sig, er yderst kendetegnende for den ånd der eksisterer i Parkour.

Menneskets behov for at søge nye grænser
Samtidig med at vi mennesker har et stort tryghedsbehov, vil vi også gerne bryde grænser og opleve livets sus, ved at røre ved noget farligt. (Eller nærmere noget som ser farligt ud, men som er sikret mest muligt!) Nogle mennesker søger større ekstremer end andre. Det starter når vi er børn, og bliver svunget rundt, op og ned af vore forældre, til vi kommer på legepladsen og tager rutsjebanen, gyngen og vippen. Senere bliver det til en tur i tivoli, et bungy jump, faldskærmsudspring, eller en livsstil som racerkører, jægerpilot, eller lign.

På samme måde, bliver flere og flere børn og unge draget af Parkour, fordi det indeholder leg, kræver en god fantasi og kan indeholde en risiko for at slå sig.

I Parkour er sikkerhed første prioritet. En gylden regel er altid at tjekke om underlaget er skridsikkert, om forhindringen er stabil og ikke mindst at kroppen er varmet godt op. Dernæst træner man alle grundteknikker fra bunden, så man kan udføre disse uden, at skulle anstrenge sig.

Når dette er på plads, begynder man at udfordre yderligere, ved at højne sværhedsgraden i hvert enkelt element.

De bedste hilsner

Rinaldo Madiotto

Socialkonsulent

Læs mere om ADHD Coaching

Villa Vivamus: Opholds og behandlingssted for unge med ADHD og ASF i Vanløse, København

Villa VivamusJeg er ofte rundt og holde foredrag og workshops om den coachende tilgang til børn og unge med diagnosen ADHD på forskellige bosteder, opholdssteder og behandlingssteder i landet, hvor pædagoger og lærere har behov for at få et fælles sprog og en fælles tilgang til de børn og unge, der er på stedet.

For nylig var jeg på besøg i Villa Vivamus i Vanløse, der bliver ledet af psykolog Janne Fabricius. Janne har mange års erfaring i arbejdet med unge med problemer, og hun har lavet et anderledes sted – på den fede måde.

Da jeg ankom til Villa Vivamus havde jeg en forventning om at det var lidt mere af det samme lidt institutions-agtige, som jeg møder mange steder. Enten lidt konformt eller lidt slidt. Møbler der kan holde til at blive kastet med.

Til min store overraskelse er Villa Vivamus nærmest lige modsat indrettet. Det er lækkert, lyst og nyt, – med storskærm, designmøbler, masser af glasfacader og en lille hund, der render rundt og hygger om beboerne.

Stedet er faktisk rigtigt hyggeligt.

Det lader sjovt nok til at have den effekt, at de unge tager sig godt af det.

Janne og jeg havde en god snak om pædagogik og tilgange til de unge mennesker. De ansatte på stedet arbejder efter principper om “low arousal”, hvilket betyder at de så vidt muligt aldrig hidser sig op overfor de unge. De sætter grænser med deres egen integritet og de forklarer de unge, hvad der er igang med at ske. Så samler de op sammen med den unge, når gemytterne er faldet til ro og der er overskud til forståelse, indsigt og forandring af adfærdsmønstre.

Villa Vivamus har en plads ledig i denne tid. Hvis jeg var på udkig efter et sted til mit barn mellem 12 og 17, så ville jeg kontakte Janne med det samme.

Læs mere om Villa Vivamus hér

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

Impulskontrol og styrken ved at kunne vente på belønningen

For nylig skrev jeg om hemmeligheden bag impulskontrol, og hvordan du bliver bedre til at styre dig.

I dag kan du se en fantastisk video fra TED, der omhandlede netop de forsøg om impulskontrol, som jeg optalte.

Videoen er helt fantastisk. Joachim de Posada, der var med til de oprindelige forsøg, forklarer eksperimenterne, og viser klip af børn der kæmper med at lade være med at spise en marshmallow i forsøget på at få endnu en som belønning for at have ventet.

Læs indlægget om hvordan også du kommer til at styre dine impulser bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den

Har du nogle gange svært ved at styre dig?

Eller kan du se at dit barn har svært ved at styre sine impulser?

Når du har læst dette indlæg til ende, så vil du have et enkelt værktøj til at kontrollere dine impulser og kan endda lære dit barn at gøre det samme, fordi du vil have forstået sammenhængen mellem opmærksomhed og impulskontrol.

Videnskaben har fundet svaret og du får det her.

I slutningen af 60’erne blev der udført et omfattende studie af amerikanske psykologer, der ville måle hvor gode børn var til at styre deres impulser. Hvert barn for sig blev sat i et lokale med en marshmallow foran sig.

Den voksne fortalte derefter barnet, at barnet kunne få sin marshmallow med det samme, hvis hun ville.

Og nu ville den voksne forlade lokalet et øjeblik.

Hvis barnet ikke havde rørt sin marshmallow, når den voksne kom tilbage, så ville hun få en marshmallow mere.

Den voksne blev ude af lokalet i 15 minutter, mens barnet blev filmet i sit forsøg på at få ikke blot en marshmallow, men hele to.

Studiet viste en stor spredning mellem børnene. Der var dem, der med det samme spiste slikket og fik det overstået, der var dem der virkeligt forsøgte og i løbet af ganske kort tid eller endda minutter ikke kunne holde til det længere.

Og så var der dem, der holdt ud i alle 15 minutter, og fik deres ekstra marshmallow.

Fænomenet at kunne vente på at få sin belønning har en psykologisk term, Delay of Gratification.

Forskerne fulgte op på studierne gennem mange år, og opdagede at de børn der havde svært ved at vente også havde større sandsynlighed for at have adfærdsmæssige problemer både i hjemmet og i skolen.

De klarede sig dårligere i test, håndterede stress dårligt, havde svært ved at holde koncentrationen, og havde problemer med at have længerevarende venskaber.

De børn, der ventede alle 15 minutter, klarede sig generelt godt og havde i test et markant højere gennemsnit.

Siden har disse resultater vist sig i forsøgspersonernes karriere og familieliv på tilsvarende vis.

Mange børn, unge og voksne med diagnosen ADHD har problemer med at kontrollere sine impulser. Så mange endda, at det er en del af kriterierne for at kunne få diagnosen ADHD.

Og nu viser forskerne, at der er en mulighed for at rette op på sin evne til at kontrollere sine impulser.

Tricket er ganske simpelt, så først kigger vi lige på mekanismen bag.

I det oprindelige studie viste det sig, at den gruppe, der hurtigt spiste deres marshmallow enten forsøgte at styre sig ved at kigge intenst på slikket eller direkte tog det op i forsøget på at afholde sig fra at spise det.

De gav slikket al deres opmærksomhed, og det gjorde at de var enormt tiltrukne af slikket.

Den gruppe, der holdt ud i 15 minutter valgte en anden strategi.

De forsøgte at glemme slikket. De dækkede deres øjne, satte noget imellem sig selv og slikket, kiggede rundt i lokalet, krøb ned under bordet for at lege uden slikket i syne.

De flyttede deres opmærksomhed til noget andet, og i den proces glemte de helt eller delvist slikket.

Konklusionen er klar. Når man fokuserer intenst på noget og tænker meget over det, så bliver det svært at afholde sig fra at gøre det.

Jeg kender det udmærket fra mig selv. Hvis jeg har lyst til at købe slik eller ting og sager som den lækre iPhone jeg beskrev i et tidligere indlæg, så kan jeg have svært ved at koble tankerne fra, og så længe jeg tænker på hvor lækker den iPhone er og hvor glad jeg ville være for den, – så er jeg i “fare” for at at bruge penge på den.

Når jeg på et tidspunkt får distraheret mig selv, så kan jeg til gengæld glemme telefonen fuldstændig, og har succesfuldt styret mig uden om, – og kan spare pengene eller bruge dem på noget andet.

Det samme fandt forskerne.

Når børnene flytter deres opmærksomhed væk fra slikket og hen på noget andet, så lykkedes de med at vente på belønningen.

Forsker Jonides fortæller om at besejre impulserne:

“The only way to defeat them is to avoid them, and that means paying attention to something else. We call that will power, but it’s got nothing to do with the will.”

Det handler altså ikke om viljestyrke, men hvad handler det så om?

Det handler om strategi.

Mentale strategier til at vide, hvad man kan gøre i disse situationer. Og dem får man på to måder i livet.

Enten lærer man dem ved at observere sine forældre og andre væsentlige personer i livet – bedsteforældre, pædagoger, lærere og gode venners forældre.

Og ellers må man få det forklaret direkte.

At lære det fra forældrene er for sent for voksne mennesker, men forældre har hele tiden en mulighed for at ændre egne vaner og strategier, så børnene kan spejle sig i dem.

Så hvis du er forælder til et barn med denne her slags problemer, så spørg dig selv:

  • Har vi vaner og ritualer i hjemmet, der gør at det kan være attraktivt at vente på belønningen?
  • Opfordrer vi barnet til at vente?
  • Og gør vi det at vente til noget attraktivt?

Hver eneste dag eller episode, hvor dette trænes, og det at vente bliver en attraktiv oplevelse for barnet, – der lærer barnet færdigheder, der vil komme det til gode resten af livet.

Vent sammen med dit barn.

At forklare en mental strategi direkte er også en mulighed, som selv meget små børn kan forstå.

Forskerne beskriver at have lært børn simple mentale tricks, som at lade som om slikket ikke er virkeligt, men bare er et billede af slik omkranset af en ramme som et billede på væggen.

Og at dette pludselig gjorde det let at vente 15 minutter på belønningen.

Forskerne kalder det, at give børnene en manual til hjernen.

Når jeg arbejder med børn, unge og voksne med diagnosen ADHD, så arbejder jeg rigtigt meget med mentale strategier. Og jeg har set masser af tilfælde, hvor mine klienter fra dag til dag bliver markant bedre til at styre sig, kontrollere deres temperament, huske ting bedre, og meget andet.

Hvis du vil lære det samme, så kig nærmere på mit Forældrekursus ADHD Online, hvor vi arbejder indgående med mentale strategier.

Og det virker altid lettere, når forældrene har disse strategier på plads selv, for så bliver mit arbejde med børnene bestyrket i den daglige trummerum derhjemme.

Derfor: Skab tradition for at det at vente er en god ting, og sørg for at der er en belønning for enden af ventetiden.

Den belønning der er i det for dig – uanset om du vil bruge dette her med dine børn eller med dig selv – er at du snart vil opleve en forskel i dagligdagen.

Du vil træne den forståelse i dig, at der er en belønning i at rydde op eller at tage opvasken, fordi det faktisk er mere hyggeligt og overskueligt og enkelt og let at være til i et hjem, hvor der er ryddet op.

Når du opdager det, og træner det ind i dit system, så vil den del af dig, der har lyst til at droppe oprydningen stille og roligt opdage, at belønningen faktisk gør at hyggeperioderne får endnu højere kvalitet.

Hvis du er lykkedes med at hjælpe dig selv eller dine børn til at vente på belønningen på en god måde, så er du velkommen til at dele dine oplevelser i kommentarerne nedenfor.

God fornøjelse med ventetiden.

Mvh. Anders Rønnau

Image Credits: Ken Bosma

Forældrekursus ADHD Online

Foredrag om diagnosen ADHD

Foto af Todd BakerGennem det sidste års tid har jeg holdt foredrag om den coachende tilgang til børn og unge med diagnosen ADHD, og ender ofte også med at snakke med folk om mit perspektiv på ADHD, – og i høj grad også hvad der så faktisk kan gøres.

Jeg oplever at mange mennesker kun har hørt den slags foredrag, der ender med at konkludere at mennesker med diagnosen ADHD kommer i spjældet, ryger på stoffer – eller en kombination af de to. Den slags foredrag handler om statistik – og om hvordan det har været for de mennesker, der ikke havde de rigtige værktøjer til at undgå den slags udfordringer i deres liv.

Mine foredrag tager et mere konstruktivt perspektiv, og handler netop om hvilke muligheder der er i forhold til at klare sig bedre, få mere ro på, blive bedre som forælder, pædagog eller lærer til at håndtere de børn og unge, der har vanskeligheder, og meget andet.

Nedenfor er der en lille appetitvækker til hver af de tre foredrag om ADHD.

Klik på overskriften for at gå videre til beskrivelsen af foredraget.

Hvad er ADHD – og hvad kan jeg gøre ved det?
Dette foredrag handler om hvad det er for nogle problemer, man skal have for at kunne få diagnosen ADHD.
Foredraget adskiller sig fra de fleste andre foredrag om diagnosen ADHD, idet jeg tager en konstruktiv tilgang til livet med diagnosen ADHD.

Den coachende tilgang til børn og unge med diagnosen ADHD
Foredraget handler om hvad coaching er og hvordan en coachende tilgang ofte er en meget effektiv måde at gå til børn og unge med diagnosen ADHD.
Undervejs giver jeg helt konkrete værktøjer og metoder, som tilhørerne kan bruge i hjemmet, i børnehaven og i skolen.

Bedre kommunikation for forældre til børn med diagnosen ADHD
Foredraget handler om, hvordan du som forælder kan gå til dit barn med diagnosen ADHD på en anden måde.
Du får undervejs nogle indsigter i, hvad det er der foregår i dit barn, og nogle konkrete værktøjer og metoder til at få et bedre samvær med dit barn.
Målet med foredraget er at du kan gå hjem og sige og gøre nogle andre ting, og at du på den måde får en anden måde at hjælpe dit barn til at få det bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Tine Grønhøj – Coach – Århus

Unge-coach
Tine Grønhøj
Århus
Telefon: 2272 9666
Mail: tine@moveon-now.dk
Web: www.moveon-now.dk

Tine Grønhøj kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre gode ADHD Coaches i nærheden?

Klik her for at se den komplette liste over coaches i Danmark med forstand på diagnosen ADHD.

Hvordan du finder et bosted til dit barn med diagnosen ADHD

Jeg bliver jævnligt kontaktet af forældre, der gerne vil finde et bosted, en specialskole, en døgninstitution eller lignende til deres barn.

I mit daglige arbejde som ADHD Coach arbejder jeg med børn og forældre enten sammen eller hver for sig, og ganske sjældent skal jeg forholde mig til deres bosteder og institutioner. I stedet arbejder vi med de ting, der skal til for at få barnet eller den unge eller voksne med diagnosen ADHD til at være velfungerende i de givne rammer. Det behøver vi ikke rammerne til, fordi vi arbejder med det, der foregår i personen selv og vedkommendes relation til sig selv, de andre og til omgivelserne.

Der findes heldigvis en oversigt over alle de forskellige tilbud, der findes til folk med brug for det. Det er Tilbudsportalen, der er designet til at hjælpe socialrådgivere til at finde relevante tilbud til deres klienter. Og sitet er helt åbent, så alle kan bruge det.

www.tilbudsportalen.dk

På sitet kan du åbne et kort af Danmark. Når du zoomer ind på kortet – og kommer tæt nok på – så kommer der små markører for alle de forskellige tilbud, der er i området. Ude til højre kan du styre, hvilket tilbud du vil se på.

Du kan også lave en struktureret søgning, der giver dig mulighed for at være mere specifik og kun finde tilbud, der faktisk er relevante for dig.

Prøv at gå lidt på opdagelse i kortet først – det er meget intuitivt, og så er der nok lige rigeligt med information samlet et sted. For præcision, så vend tilbage til forsiden og brug den strukturerede søgning.

Bare lige for at give et indblik i hvad du kan søge på, så kommer her listen over muligheder:

AMBULANT BEHANDLINGSTILBUD

      Ambulant behandlingstilbud til børn og unge

 

    Ambulant behandlingstilbud til voksne

DAGTILBUD

      Dagtilbud til børn og unge

 

      Særligt dagtilbud

 

      Særligt klubtilbud

 

      Dagtilbud til voksne

 

      Aktivitets- og samværstilbud

 

    Beskyttet beskæftigelse

DØGNTILBUD

      Botilbud til børn og unge

 

      Aflastningstilbud

 

      Døgninstitution

 

      Socialpædagogisk efterskoletilbud

 

      Efterværn

 

      Eget værelse

 

      Kollegium

 

      Socialpædagogisk kostskoletilbud

 

      Socialpædagogisk opholdssted

 

      Familiepleje

 

      Sikret døgninstitution

 

      Skibsprojekt

 

      Udslusning

 

      Botilbud til voksne

 

      Midlertidige botilbud

 

      Aflastningstilbud

 

      Behandlingstilbud

 

      Botilbud

 

      Forsorgshjem/herberg

 

      Krisecenter

 

      Udslusningsbolig

 

      Længerevarende botilbud

 

      Sikret botilbud

 

      Botilbud

 

      Plejehjem

 

    Plejebolig

God fornøjelse og held og lykke.

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach

Foredrag på Basen CPH i København

Basen CPH, som jeg tidligere har lavet et indlæg om, har spurgt om jeg vil komme og holde foredrag på deres temaaften den 22. april 2009.

Temaaftenen har titlen: “Kan man bruge coaching til socialt udsatte unge med ADHD?”

I foredraget fortæller jeg dels om hvad coaching helt grundlæggende er, og derfra kobler det til hvordan det kan bruges til at hjælpe socialt udsatte unge med ADHD til dels af lære nye mestringsstrategier, og også til hvordan det kan hjælpe de voksne omkring den unge til at skabe en lettere og mere præcis kommunikation.

I anden halvdel af oplægget beskriver jeg nogle helt konkrete værktøjer og metoder som voksne, der dagligt har at gøre med børn og unge med ADHD, kan bruge og på den måde lette barnets udvikling.

Læs mere om Basen, deres temaaftener og mit oplæg.

Jeg glæder mig til en spændende aften.

Mvh. Anders Rønnau

www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Basen CPH – skole/dagbehandling og bosted – København

Basen skriver:

Basen Skole/ dagbehandling ligger på Carl Nielsens Allé på Ydre Østerbro, på det gamle Øresundshospital. Skolen har plads til 18 børn og unge, de fleste af de unge bor hjemme, men enkelte af de unge er anbragt uden for eget hjem.

Basen Bosted ligger i Holsteinsgade på Indre Østerbro i KFUK’s ejendom. Vi har plads til 6 unge inde i vores hus og vi har 2 unge der bor ude i hybler. Vi disponerer over to store herskabslejligheder på 1. og 2. sal. Der er kontor, køkken, opholdsstue, spisestue på 1. sal, på 2. sal bor de unge.

Visitationen foregår via egen sagsbehandler.
Ved visitation kontaktes Forstander Mette Tellerup, mobil 2730 4982.

Det er ikke en forudsætning, at en ung er indskrevet på skolen og bostedet samtidigt.

Læs mere om Basen på deres hjemmeside www.basencph.dk.

/Anders Rønnau

www.ronnau.com

www.adhd-coach.com

Styr dig lige – bog

Styr dig lige – urolige børn og unge i skole og hjem, med og uden ADHD
af Anne-Merete Hallas-Møller

Styr dig ligeStyr dig lige

.

Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at ´styre sig´ preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem. Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det.

Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD.
Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos.

Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog.

Find flere bøger om ADHD her