Indlæg

Sandheden om fiskeolie er at der ikke er en sandhed om fiskeolie…

Fiskeolie i kapsler - foto af D'Arcy NormanIndlægget Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD forleden affødte en masse reaktioner fra folk.

Tusind tak for alle kommentarerne på Facebook, på spørgsmålssiden, på mails til mig, o.a.

Det fremgår af kommentarerne, at I derude allerede er godt igang med at forsøge jer frem med billige fiskeolie-kapsler, Møllers Tran, Eskimo-3, Eye Q, og Pikasol. Jeg er imponeret over, at så mange har gode erfaringer med olien, og at I er klar til at dele ud af jeres erfaringer til andre med diagnosen ADHD.

Det fremgår også, at der er en vis skepsis iblandt nogle af jer omkring fiskeolie. På mail har jeg modtaget referencer til bladet Tænks undersøgelse af Helseolier. Jeg har ikke selv adgang til artiklen, men forstår at det fremgår at Eye Q ikke er bedre end andre fiskeolier, og at Pikasol faktisk skulle være bedst, når det kommer til koncentrationsevnen. Det kan meget vel passe, og jeg ville mægtigt gerne læse artiklen, så jeg selv kunne vurdere indholdet.

Jeg har også modtaget en mail med link til en artikel i Politiken, der fastslår at helseolier er det rene fup. Artiklen handler om, hvordan markedsføringen af olierne er uvidenskabelig og i nogle tilfælde direkte ulovlig. Det tror jeg gerne, for hvis der ikke ligger videnskabeligt belæg, så må man jo ikke markedsføre det som en sandhed. Og derfor kan det stadigvæk godt være at den enkelte kan opleve en bedring på de forskellige områder. Det er bare op til den enkelte at finde ud af det, ved at prøve det af.

Da jeg skrev indlægget forleden var jeg spændt på reaktionerne. Jeg ved at der er mange forskellige holdninger til fiskeolie blandt folk med diagnosen ADHD.

Alle kneb gælder
Min holdning i forbindelse med alt, hvad der handler om personlig udvikling – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej – er at der gælder (næsten) alle midler for at få det bedre.

Noget virker for mange, og der er ikke noget der virker for alle. Derfor er det supervigtigt at du derude går på opdagelse, – og med dig selv prøver at finde ud af, hvad der virker for dig. Hvis du gør det, du altid har gjort, så får du det, du altid har fået. Hvis du til gengæld prøver noget nyt, åbner dig for at gå på opdagelse i dine egne muligheder for at få det bedre, – så sker der noget andet end der hidtil er sket.

Derfor skriver jeg denne weblog. For at give dig nogle indsigter i, hvad der har virket for mig, for mine klienter, og for andre mennesker med diagnosen ADHD. På den måde får du forhåbentligt inspiration til at prøve nye ting af – for på den måde at opdage, hvad der virker for dig.

Indlæggene på denne weblog er ikke sandheden. Jeg prøver at skrive indlæggene på en måde, hvor de blive invitationer og anbefalinger – ikke sandheder. Måske udtrykker jeg, at indholdet er min sandhed, og jeg vil aldrig antage at det nødvendigvis behøver at være det for dig.

Sandheder dækker aldrig alle. Derfor må vi hver især finde vore egne sandheder.

Derfor er min anbefaling omkring fiskeolie, at du går på opdagelse. Fiskeolie virker for nogle, og derfor er det oplagt at prøve det til alle med diagnosen ADHD. Sådan fungerer det i hvert fald i mit hoved. Hvis jeg selv havde diagnosen ADHD eller havde et barn med diagnosen ADHD, så ville to måneders forbrug af fiskeolie være en let investering i forsøget på at få det bedre eller give mit barn de bedste mulige vilkår i livet.

Prøv det af og drop det, hvis det ikke virker for dig. Hvis det virker, så virker det, og så er verden blevet et bedre sted at leve.

Tag mine råd med et gran salt. Når jeg anbefaler Eye Q, så gør jeg det ud fra min egen begrænsede forståelse af tingene. Eye Q virker for mig. Hvis du hellere har lyst til at prøve med Pikasol eller Møllers Tran – eller frisk fisk på bordet tre gange om ugen, så får du stadig applaus fra mig.

Jeg støtter ethvert tiltag mod bedring, så længe det er moralsk forsvarligt, og glæder mig over at høre, at så mange er jer også bevæger jer mod det gode liv gennem egne eksperimenter.

God opdagelsesrejse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Fiskeolie piller mod ADHD

Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD

Der er så megen snak om fiskeolie i forhold til ADHD, så jeg tænkte at jeg her vil samle noget af den viden, jeg har samlet om emnet – og holde det op imod mine egne erfaringer. Til sidst kommer jeg med et konkret forslag til dig der enten har diagnosen ADHD eller har børn med diagnosen ADHD.

Forskningen siger
På ADHD konferencen i september fortalte den svenske forsker Christoffer Gillberg, at i de forsøg han kendte til eller selv havde stået for, så man en klar effekt på omkring 50% af alle de børn, der fik en daglig dosis fiskeolie. Den anden halvdel har ingen effekt.

Det betyder altså at hvert andet barn med diagnosen ADHD, får det markant bedre når det bliver givet fiskeolie dagligt!

Hos den gruppe, hvor der var effekt, indtræder effekten fra mellem et par dage til op til seks uger efter de begynder at indtage fiskeolie hver dag.

Masser af gode eksempler
Da jeg begyndte at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD, læste jeg utallige eksempler på forældre og voksne, der fortalte om den forandring, de havde oplevet hos deres børn eller hos dem selv, når der kom fiskeolie på bordet i hjemmet.

Det gjaldt både mennesker med diagnosen ADHD og mennesker med andre problemstillinger som læsevanskeligheder, motoriske udfordringer og andet. Siden har en række af mine klienter haft rigtigt gode oplevelser med effekten af fiskeolie.

Inspireret af de mange eksempler, begyndte jeg for et par år siden at forsøge mig frem med forskellige olier for at finde ud af, dels om det har en effekt på mig, dels om hvilken olie der er bedst for mig.

Her vil jeg beskrive nogle af mine tanker omkring fiskeolie, og give nogle forslag til, hvordan du og din familie kan få glæde af fiskeolie.

Hvad skal jeg med fiskeolie?
Der er lavet tusindvis af studier, der konkluderer at fiskeolie er sundt for os. Det er dokumenteret, at alle mennesker helt generelt med fordel kunne indtage fiskeolie hver eneste dag i hele deres liv.

Olie indgår som en af byggeklodserne i den menneskelige hjerne, og der skal hele tiden tilføres mere olie.

Du kan tænke på hjernen som en motor. Den skal være godt olieret de rigtige steder, og så skal der hele tiden tilføres mere olie, for at motoren fungeres optimalt. Hvis der ikke er olie, så bliver motoren overophedet, fungerer dårligt, for til sidst at brænde sammen.

På samme måde er det med hjernen. Den skal have olie, og den skal have den rigtige slags olie.

Fritureolie, smør, fedt fra dyr og lignende olier er de forkerte olier for hjernen. Det svarer til at komme knallertbenzin på en BMW. Det giver bare en rigtigt dårlig forbrænding og motoren kan ikke yde det optimale.

Dårlige olier giver hjernen dårlige forhold til at udvikle sig.

Det burde jo som sådan være motivation nok til at indtage store mængder fiskeolie.

Hvad gør jeg nu?
Min forslag til dig – uanset om du selv har diagnosen ADHD eller om du har et eller flere børn med diagnosen ADHD, er at prøve det af. Det er godt for alle – og det virker ekstra godt for halvdelen af dem med diagnosen ADHD!

Der er altså ca. lige så stor sandsynlighed for at olie er effektivt, som at medicin virker. Og så vil det da være federe at give sit barn noget, der er sundt og naturligt – lige fra naturen.

Jeg vil derfor invitere dig til at overveje at købe en omgang fiskeolie. Prøv det af i en periode på seks uger. Find ud af med dig selv og folk omkring dig, om hvorvidt olien har haft en effekt på dig og ungerne.

Hvis den ikke har det, så har det været endnu et godt forsøg på at få det bedre, og komme godt igennem livet.

Hvis den har det, så fortsæt!

Hvis olien vitterligt virker, så er det en helt fantastisk let måde, at give sig selv og børnene mulighed for at få det bedre.

Det er ikke billigt, men set i forhold til at kunne hjælpe dig selv eller dine børn til et bedre liv, så er det måske alligevel værd at overveje.

OK, hvilken fiskeolie skal jeg så vælge?
Der er mange forskellige slags fiskeolie – forskellige producenter, forskellige fisk, forskellige forhold mellem de forskellige olier, osv. Det er ikke helt til at holde rede i, hvad der er sundest.

I den alternative sundhedsverden har jeg hørt en helt overvældende begejstring for Udo’s Choice og Livets olie. De har begge en lang række olier, der skulle være helt fantastiske. Jeg har prøvet dem begge i perioder på mere end en måned, og har aldrig nået at vende mig til smagen, der er ret kraftig. Jeg har en veninde, hvis barn nyder smagen af Livets olie, så det er nok i høj grad et spørgsmål om tilvending og vane.

På fiskeoliesiden har vi bl.a. Pikasol, Eskimo-3 og Eye Q. De minder meget om hinanden i sammensætning, og jeg kan ikke på olie-indholdet give anbefalinger. Til gengæld har firmaerne bag Pikasol og Eye Q tilsyneladende meget forskellige holdninger til alt det andet, der kommer i produkterne.

På den nyligt overståede ADHD konference havde Pikasol en stand, hvor man kunne få smagsprøver på deres tyggekapsler til børn og voksne. Dem tog jeg selvfølgelig et par stykker af. De har en fuldstændig overdreven sød smag, der var så voldsom at jeg var lige ved at spytte det hele ud igen. Men jeg var ret opsat på at smage på varen, og prøve at tygge kapslerne, så jeg kunne forholde mig til om det var noget for mig.

Det var det ikke.

Kapslerne var gummiagtige og lidt irriterende, fordi effekten faktisk blev at jeg havde olien i munden i længere tid, end hvis jeg havde taget olien ind i munden direkte og koncentreret mig om at synke den og rense munden igen. Det ville sikkert ændre sig med lidt træning, men når nu kapslerne er dyrere, så ser jeg ingen pointe i at købe dem. Med mindre selvfølgelig at ungerne nægter at tage den flydende vare ind uden at den er pakket ind.

Dertil kommer at der i kapslerne er de kunstige sødestoffer Sucralose og Saccharin Natrium. Der er rigeligt med dokumentation for at kunstige sødestoffer omdannes til alt muligt skidt i kroppen (læs eks. her). Samtidig har forskning vist at sødestoffer kan give anledning til overvægt og fedme.

Jeg er en stor tilhænger af, at komme så få “fremmede” ting i min krop som muligt. Kunstige sødestoffer, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler og andet skidt undgår jeg derfor så vidt muligt.

Så kapslerne fra Pikasol er røget ud igen.

Og jeg holder mig til Eye Q, der både smager godt og er til at betale sig fra.

Eye Q kommer med forskellige smagstoffer, hvis man vælger kapsler til børnene. Som mikstur (væske) kommer det med en citrus-smag, der har været let for mig at vænne mig til.

Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Eye Q som en god fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD.

Hvordan får vi olien drukket?
Det kan godt lyde sådan lidt ulækkert at forestille sig at få olie ind i munden, hvis man tænker på olivenolie eller motorolie. Og hvis man så fejlagtigt tror at fiskeolie smager af fisk, så bliver det da først rigtigt ulækkert!

Heldigvis har moderne fiskeolier en mindre olieagtig konsistens end andre madolier, og så smager de de faktisk godt. Og hvis man stadig ikke kan lide dem eller konsistensen, så er der også en vej igennem det.

Vores trick derhjemme er at have et lille glas med appelsinjuice – bare en deciliter per person. Når man tager olien ind i munden, sluger den, og lige skyller efter med appelsinjuice, så forsvinder smagen af olie og fornemmelse af olien i munden fuldstændigt. Smart!

Når man har gjort det et stykke tid, så bliver det en helt naturlig del af rutinen. Jeg startede i sin tid på Udo’s Choice, så for mig var det let og en fornøjelse af få Eye Q istedet. Min kæreste havde det svært med at komme igang den første måneds tid, og nu kan hun sågar komme til at glemme at skylle efter med juicen.

Hvordan får jeg fat i Eye Q?
Eye Q kan købes direkte fra producenten Equazen, der gladeligt sender olien fra England. Dem kan du finde her. Lige nu er der store tilbud på at købe olien direkte fra forhandleren.

Reklame for Eye Q FiskeolieHvis du hellere vil købe din Eye Q fiskeolie i Danmark, så er Med24.dk et godt sted. De har også rigtigt gode tilbud lige for tiden, og så kan man spare mange penge over tid, ved at blive medlem hos dem.

Jeg håber, at denne gennemgang har givet dig lidt mere perspektiv på hele debatten om hvad du kan få ud af at indtage fiskeolie, og at du måske endda har fået lyst til at prøve fiskeolien af i håb om at også du kan få det bedre.

Hvilke oplevelser har I haft derhjemme med brugen af fiskeolie? Kommenter nedenfor!

God fornøjelse

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Klik her for at få mit nyhedsbrev

Forældrekursus ADHD Online

Impulskontrol og styrken ved at kunne vente på belønningen

For nylig skrev jeg om hemmeligheden bag impulskontrol, og hvordan du bliver bedre til at styre dig.

I dag kan du se en fantastisk video fra TED, der omhandlede netop de forsøg om impulskontrol, som jeg optalte.

Videoen er helt fantastisk. Joachim de Posada, der var med til de oprindelige forsøg, forklarer eksperimenterne, og viser klip af børn der kæmper med at lade være med at spise en marshmallow i forsøget på at få endnu en som belønning for at have ventet.

Læs indlægget om hvordan også du kommer til at styre dine impulser bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den

Har du nogle gange svært ved at styre dig?

Eller kan du se at dit barn har svært ved at styre sine impulser?

Når du har læst dette indlæg til ende, så vil du have et enkelt værktøj til at kontrollere dine impulser og kan endda lære dit barn at gøre det samme, fordi du vil have forstået sammenhængen mellem opmærksomhed og impulskontrol.

Videnskaben har fundet svaret og du får det her.

I slutningen af 60’erne blev der udført et omfattende studie af amerikanske psykologer, der ville måle hvor gode børn var til at styre deres impulser. Hvert barn for sig blev sat i et lokale med en marshmallow foran sig.

Den voksne fortalte derefter barnet, at barnet kunne få sin marshmallow med det samme, hvis hun ville.

Og nu ville den voksne forlade lokalet et øjeblik.

Hvis barnet ikke havde rørt sin marshmallow, når den voksne kom tilbage, så ville hun få en marshmallow mere.

Den voksne blev ude af lokalet i 15 minutter, mens barnet blev filmet i sit forsøg på at få ikke blot en marshmallow, men hele to.

Studiet viste en stor spredning mellem børnene. Der var dem, der med det samme spiste slikket og fik det overstået, der var dem der virkeligt forsøgte og i løbet af ganske kort tid eller endda minutter ikke kunne holde til det længere.

Og så var der dem, der holdt ud i alle 15 minutter, og fik deres ekstra marshmallow.

Fænomenet at kunne vente på at få sin belønning har en psykologisk term, Delay of Gratification.

Forskerne fulgte op på studierne gennem mange år, og opdagede at de børn der havde svært ved at vente også havde større sandsynlighed for at have adfærdsmæssige problemer både i hjemmet og i skolen.

De klarede sig dårligere i test, håndterede stress dårligt, havde svært ved at holde koncentrationen, og havde problemer med at have længerevarende venskaber.

De børn, der ventede alle 15 minutter, klarede sig generelt godt og havde i test et markant højere gennemsnit.

Siden har disse resultater vist sig i forsøgspersonernes karriere og familieliv på tilsvarende vis.

Mange børn, unge og voksne med diagnosen ADHD har problemer med at kontrollere sine impulser. Så mange endda, at det er en del af kriterierne for at kunne få diagnosen ADHD.

Og nu viser forskerne, at der er en mulighed for at rette op på sin evne til at kontrollere sine impulser.

Tricket er ganske simpelt, så først kigger vi lige på mekanismen bag.

I det oprindelige studie viste det sig, at den gruppe, der hurtigt spiste deres marshmallow enten forsøgte at styre sig ved at kigge intenst på slikket eller direkte tog det op i forsøget på at afholde sig fra at spise det.

De gav slikket al deres opmærksomhed, og det gjorde at de var enormt tiltrukne af slikket.

Den gruppe, der holdt ud i 15 minutter valgte en anden strategi.

De forsøgte at glemme slikket. De dækkede deres øjne, satte noget imellem sig selv og slikket, kiggede rundt i lokalet, krøb ned under bordet for at lege uden slikket i syne.

De flyttede deres opmærksomhed til noget andet, og i den proces glemte de helt eller delvist slikket.

Konklusionen er klar. Når man fokuserer intenst på noget og tænker meget over det, så bliver det svært at afholde sig fra at gøre det.

Jeg kender det udmærket fra mig selv. Hvis jeg har lyst til at købe slik eller ting og sager som den lækre iPhone jeg beskrev i et tidligere indlæg, så kan jeg have svært ved at koble tankerne fra, og så længe jeg tænker på hvor lækker den iPhone er og hvor glad jeg ville være for den, – så er jeg i “fare” for at at bruge penge på den.

Når jeg på et tidspunkt får distraheret mig selv, så kan jeg til gengæld glemme telefonen fuldstændig, og har succesfuldt styret mig uden om, – og kan spare pengene eller bruge dem på noget andet.

Det samme fandt forskerne.

Når børnene flytter deres opmærksomhed væk fra slikket og hen på noget andet, så lykkedes de med at vente på belønningen.

Forsker Jonides fortæller om at besejre impulserne:

“The only way to defeat them is to avoid them, and that means paying attention to something else. We call that will power, but it’s got nothing to do with the will.”

Det handler altså ikke om viljestyrke, men hvad handler det så om?

Det handler om strategi.

Mentale strategier til at vide, hvad man kan gøre i disse situationer. Og dem får man på to måder i livet.

Enten lærer man dem ved at observere sine forældre og andre væsentlige personer i livet – bedsteforældre, pædagoger, lærere og gode venners forældre.

Og ellers må man få det forklaret direkte.

At lære det fra forældrene er for sent for voksne mennesker, men forældre har hele tiden en mulighed for at ændre egne vaner og strategier, så børnene kan spejle sig i dem.

Så hvis du er forælder til et barn med denne her slags problemer, så spørg dig selv:

  • Har vi vaner og ritualer i hjemmet, der gør at det kan være attraktivt at vente på belønningen?
  • Opfordrer vi barnet til at vente?
  • Og gør vi det at vente til noget attraktivt?

Hver eneste dag eller episode, hvor dette trænes, og det at vente bliver en attraktiv oplevelse for barnet, – der lærer barnet færdigheder, der vil komme det til gode resten af livet.

Vent sammen med dit barn.

At forklare en mental strategi direkte er også en mulighed, som selv meget små børn kan forstå.

Forskerne beskriver at have lært børn simple mentale tricks, som at lade som om slikket ikke er virkeligt, men bare er et billede af slik omkranset af en ramme som et billede på væggen.

Og at dette pludselig gjorde det let at vente 15 minutter på belønningen.

Forskerne kalder det, at give børnene en manual til hjernen.

Når jeg arbejder med børn, unge og voksne med diagnosen ADHD, så arbejder jeg rigtigt meget med mentale strategier. Og jeg har set masser af tilfælde, hvor mine klienter fra dag til dag bliver markant bedre til at styre sig, kontrollere deres temperament, huske ting bedre, og meget andet.

Hvis du vil lære det samme, så kig nærmere på mit Forældrekursus ADHD Online, hvor vi arbejder indgående med mentale strategier.

Og det virker altid lettere, når forældrene har disse strategier på plads selv, for så bliver mit arbejde med børnene bestyrket i den daglige trummerum derhjemme.

Derfor: Skab tradition for at det at vente er en god ting, og sørg for at der er en belønning for enden af ventetiden.

Den belønning der er i det for dig – uanset om du vil bruge dette her med dine børn eller med dig selv – er at du snart vil opleve en forskel i dagligdagen.

Du vil træne den forståelse i dig, at der er en belønning i at rydde op eller at tage opvasken, fordi det faktisk er mere hyggeligt og overskueligt og enkelt og let at være til i et hjem, hvor der er ryddet op.

Når du opdager det, og træner det ind i dit system, så vil den del af dig, der har lyst til at droppe oprydningen stille og roligt opdage, at belønningen faktisk gør at hyggeperioderne får endnu højere kvalitet.

Hvis du er lykkedes med at hjælpe dig selv eller dine børn til at vente på belønningen på en god måde, så er du velkommen til at dele dine oplevelser i kommentarerne nedenfor.

God fornøjelse med ventetiden.

Mvh. Anders Rønnau

Image Credits: Ken Bosma

Forældrekursus ADHD Online

Hvordan du finder et bosted til dit barn med diagnosen ADHD

Jeg bliver jævnligt kontaktet af forældre, der gerne vil finde et bosted, en specialskole, en døgninstitution eller lignende til deres barn.

I mit daglige arbejde som ADHD Coach arbejder jeg med børn og forældre enten sammen eller hver for sig, og ganske sjældent skal jeg forholde mig til deres bosteder og institutioner. I stedet arbejder vi med de ting, der skal til for at få barnet eller den unge eller voksne med diagnosen ADHD til at være velfungerende i de givne rammer. Det behøver vi ikke rammerne til, fordi vi arbejder med det, der foregår i personen selv og vedkommendes relation til sig selv, de andre og til omgivelserne.

Der findes heldigvis en oversigt over alle de forskellige tilbud, der findes til folk med brug for det. Det er Tilbudsportalen, der er designet til at hjælpe socialrådgivere til at finde relevante tilbud til deres klienter. Og sitet er helt åbent, så alle kan bruge det.

www.tilbudsportalen.dk

På sitet kan du åbne et kort af Danmark. Når du zoomer ind på kortet – og kommer tæt nok på – så kommer der små markører for alle de forskellige tilbud, der er i området. Ude til højre kan du styre, hvilket tilbud du vil se på.

Du kan også lave en struktureret søgning, der giver dig mulighed for at være mere specifik og kun finde tilbud, der faktisk er relevante for dig.

Prøv at gå lidt på opdagelse i kortet først – det er meget intuitivt, og så er der nok lige rigeligt med information samlet et sted. For præcision, så vend tilbage til forsiden og brug den strukturerede søgning.

Bare lige for at give et indblik i hvad du kan søge på, så kommer her listen over muligheder:

AMBULANT BEHANDLINGSTILBUD

      Ambulant behandlingstilbud til børn og unge

 

    Ambulant behandlingstilbud til voksne

DAGTILBUD

      Dagtilbud til børn og unge

 

      Særligt dagtilbud

 

      Særligt klubtilbud

 

      Dagtilbud til voksne

 

      Aktivitets- og samværstilbud

 

    Beskyttet beskæftigelse

DØGNTILBUD

      Botilbud til børn og unge

 

      Aflastningstilbud

 

      Døgninstitution

 

      Socialpædagogisk efterskoletilbud

 

      Efterværn

 

      Eget værelse

 

      Kollegium

 

      Socialpædagogisk kostskoletilbud

 

      Socialpædagogisk opholdssted

 

      Familiepleje

 

      Sikret døgninstitution

 

      Skibsprojekt

 

      Udslusning

 

      Botilbud til voksne

 

      Midlertidige botilbud

 

      Aflastningstilbud

 

      Behandlingstilbud

 

      Botilbud

 

      Forsorgshjem/herberg

 

      Krisecenter

 

      Udslusningsbolig

 

      Længerevarende botilbud

 

      Sikret botilbud

 

      Botilbud

 

      Plejehjem

 

    Plejebolig

God fornøjelse og held og lykke.

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach

Børn kan hallucinere ved brug af ADHD medicin

Når vi læser i medierne om effekten af medicin til børn og voksne med diagnosen ADHD, så er det næsten altid kun de positive effekter, der bringes på banen. Når man så taler meget med folk med diagnosen ADHD, og går lidt i dybden med effekterne af deres medicin, så er der ofte en eller flere bieffekter ved behandlingen.

En del psykiatere bruger meget lidt eller ingen tid på at oplyse om effekterne, og man kan diskutere om det ikke er en udmærket ide. Så pådrager folk sig da i det mindste ikke bieffekterne i en forventning om at de kommer.

Omvendt er det skræmmende nogle gange at høre om omkostningerne ved at være på medicin, og når folk så ikke bliver forklaret, at der er andre muligheder for behandling, kostomlægning, terapi, coaching, osv. – så synes jeg at folk med diagnosen ADHD bliver gjort en bjørnetjeneste.

For nylig har forskere undersøgt effekten af forskellige ADHD medicin til børn, og set på bieffekterne heraf.

In one account, they described a 7-year-old girl who took an 18 mg dose of Strattera or atomoxetine who started talking nonstop within hours of taking her first dose.

“Two hours after taking her second dose of atomoxetine, the patient started running very fast, stopped suddenly, and fell to the ground. The patient said she had ‘run into a wall’ (there was no wall there),” they wrote.

“These adverse side effects are rare,” said Dr. Harold Koplewicz of New York University Child Study Center, who was not involved in the study, adding that they are reversible,

“Once you stop the medicine, the side effects go away,” he said in a telephone interview.

He said children under age 10 are susceptible to negative drug side effects in the same way that older adults are.

“We know that medications that affect neurochemicals in your brain to increase your attention and make you less impulsive also can have an effect on other neurochemicals in your brain that affect mood,” he said.

Læs hele artiklen: ADHD drugs can cause hallucinations in some kids

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Fremtiden Nord Syd – alternativ til anbringelse

Fremtiden Nord Syd rådgiver kommuner omkring at gøre en særlig indsats for borgere med særlige behov. Vi rådgiver kommunerne om:

  • Støtte til unge og voksne borgere med ADHD eller Aspergers Syndrom – omkring bolig, arbejde, fritid og sociale relationer.
  • Støtte til unge og voksne borgere – omkring at finde job og få uddannelse.
  • Støtte til familier med børn med ADHD, Aspergers Syndrom eller Tourettes Syndrom ned til 5 år.
  • Støtte til misbrugere, der ønsker at komme fri af misbruget og få et andet indhold i livet.
  • Fremtiden Nord Syd er et alternativ til anbringelse – med bedre resultater og lavere økonomiske omkostninger.

    Fremtiden Nord Syd har hjemme i Ølstykke og Sakskøbing

    Læs mere om Fremtiden Nord Syd her