Verdens enkleste huskeliste – til dig der har brug for fokus på en ting ad gangen

Screenshot af NowDoThis huskelistenI min fortsatte søgen efter mentale og ydre værktøjer, der kan hjælpe til at holde fokus, er jeg snublet over en genial hjemmeside.

Folkene bag NowDoThis.com (GørNuDette) har på elegant vis fanget noget centralt i den menneskelige psyke. Hvis der er anledninger til at lade fokus smutte, så lader vi det ofte smutte.

Derfor har de givet os en mulighed for at holde fokus på kun én ting af gangen – den næste på vores huskeliste.

NowDoThis.com er super let tilgængelig. Du går ind på den. Beder om at lave en ny liste, hvorefter der åbner sig et tekstfelt. I tekstfeltet skriver du din liste over ting, som du vil have gjort – i den rækkefølge, som du vil gøre dem.

Når du trykker på sæt igang, så viser hjemmesiden kun det næste punkt på listen, og en knap, hvorpå der står Udført.

Først når du trykker på knappen kommer du videre til det næste punkt, så du kan i ro og mag koncentrere dig om det punkt, der er lige for næsen på dig lige nu.

Prøv det!

http://nowdothis.com/

Jeg vender tilbage i starten af næste uge med et andet digitalt værktøj til at holde styr på huskelisten, – og have den tilgængelig, så man faktisk også husker huskelisten. ;)

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

PS: Hvis du i Internet Explorere trykker på F11, så får du listen ud på fuld skærm, så det er endnu lettere at holde fokus på den.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.