Indlæg

Gaven ved at give – sådan får du mest muligt ud af dit rod

Foto af Armando MaynezJeg har det sidste halve år skrevet om at rydde op og om at skabe ydre som indre ro i artikler på denne weblog, fordi jeg selv er i gang med at gøre alvor af netop de ting i mit eget liv.

På det seneste har jeg i stærkere grad adopteret en minimalistisk tankegang ind i mit liv, og jeg har prøvet det af i mit eget liv.

Allerede for 4-5 år siden havde jeg min første lille oplevelse med minimalisme. Jeg gik alle mine ting igennem – brugte 3 hele dage på det, hvor jeg sad på gulvet i min lejlighed – og så smed jeg alt ud, som ikke havde en specifik plads i mit hjem, mit hjerte eller i min fremtid. Alle projekter, der måske skulle blive til noget engang – ud. Alle gamle (kæreste-)breve og andet junk. Ud!

Det var en enorm befrielse for mig, og jeg var nærmest fysisk lettere, når jeg kom op fra baggården efter at have smidt endnu en pose ting og tøj ud eller til genbrug.

Nu er jeg i mellemtiden blevet gift og venter barn, og min kone og jeg har brugt anledningen til at gøre det samme igen. Vi har metodisk gået alle vores ejendele igennem over de seneste måneder med henblik på at lette os selv for den bagage, der roder både i hovedet og i livet.

Og det er en fornøjelse og en befrielse.

Hver gang jeg skal igang med sådan en proces er det nærmest en anelse angstfyldt. Det her var en god bog, da jeg fik den i 2003, – og hvad nu hvis jeg om engang får lyst til at læse denne bog igen? Jamen det kan godt være at jeg ikke har haft den liggende fremme siden 1999, men jeg har jo selv købt denne hér Gurkha Kniv i en lille landsby i Nepals bjerge, – hvad nu hvis jeg kommer til at savne den? Hvad nu, hvis jeg får brug for de her ekstra par bukser til sommer – selv om de ikke passer mig længere? Skal jeg virkeligt smide mine gamle designblade ud, selv om jeg ikke har læst dem andet end en gang – og formentlig aldrig kommer til at kigge på dem igen?

Kender du det måske fra dig selv eller din partner?

Det hedder sig, at mennesker med diagnosen ADHD ofte har svært ved at smide ting ud, har svært ved at tage valget om at skille sig af med ting, og generelt er gode til at samle og stable og pakke og gemme og lave bunker ud af deres alt for mange ting.

Hvis du bare har styr på den slags, så er denne artikel naturligvis ikke til dig. ;)

Hvis du har den slags problemer, så kan du overveje een ting:

Glæden ved at give ting væk.

Kender du det at finde den rigtige gave til den rigtige person – og opleve at de lyser op af glæde. Den glæde smitter og man får den lige tilbage igen.

Jeg elsker de øjeblikke, og når nu jeg ikke er rigtigt glad for alle de ting, jeg har i mit hjem, – hvad så med at give dem væk?!

For nylig tilmeldte jeg mig en mailingliste, hvor man giver ting væk til hinanden. Man sender en mail til en bestemt mailadresse, og så får alle på maillisten mailen. I mailen står der, hvad man gerne vil give væk. Så skriver folk tilbage, at lige præcis sådan en ting, har de brug for, – og så kommer de og henter den i løbet af et par dage. Super simpelt koncept.

Så da vi ville af med et par gamle kameraer, et bluetooth headset og mange andre lækre og mærkelige ting, så satte vi dem til afhentning. Vi kunne godt have solgt mange af tingene på den blå avis, og vi valgte at gøre os selv en ekstra tjeneste. Alle tingene er nu blevet afhentet af skønne mennesker med et stort smil.

Det er utroligt berigende at give ting væk.

Og når man kan have lidt svært ved at give slip på tingene, så er det rart at vide at de lander hos et andet menneske, som bliver glad for dem.

Og det har haft en fantastisk effekt på det lille hjem.

Udover at der er kommet orden i skuffer og skabe, at der er frigjort gulvplads og skabt struktur i en masse ting, så er der en væsentlig ting som vi hæfter os ved hver dag derhjemme for tiden.

Det er faktisk blevet lettere at være til i lejligheden.

Vil du prøve det af – om ikke andet i tankerne, så svar på disse spørgsmål:

Når du kigger rundt i dit hjem – hvad har du så virkeligt brug for?

Hvis dit hjem brændte ned i dag – hvad ville du så anskaffe dig igen?

Og hvad ville du have glemt at du havde – eller måske bare ikke gide at købe igen?

Hvis du nu aktivt skiller dig af med de ting – hvad vil det så forandre i dit hjem og i dit hoved?

Hvad skal der til for at du kan give slip på disse ting?

Hvis du skal starte ud med bare at smide en ting ud – hvad skulle det så være?

Er du klar?

Du kan give dine ting væk i den blå avis – eller du kan gøre som mig og tilmelde dig til Freecycle.org, som er en gruppe af folk, der gladeligt giver deres ting til hinanden.

Du kan med fordel gøre det lidt ad gangen. Lad være med at muge det hele ud i en blodrus, fordi du opdager at det er himmelsk at slippe for al den bagage. Tag først blade og aviser og alt det lette. Når det er væk, så kig på tingene, bøgerne og andet godt. Hvad vil du helt sikkert ikke savne?

Træn det op. Væn dig til følelsen af at give slip på tingene. Den kan være lidt grænseoverskridende i starten – og når du så har sluppet, bliver den til lettelse.

Hvis du vil have yderligere inspiration til hvordan du gør, så læs disse to artikler fra Zen Habits.

Simple living simplified – 10 things you can do today to simplify your life

A guide to creating a minimalist home

God fornøjelse med oprydningen.

Mvh. Anders.

Taknemmelighed giver overskud – sådan gør du

Foto af NateOne

Indenfor den positive psykologi har man dokumenteret, hvad mange mennesker har vidst altid:

Når man er taknemmelig i det daglige, så er man gladere, har større fokus på de gode ting i livet, ser lysere på tingene, og har en højere livskvalitet.

Denne artikel handler om, hvordan du kan få disse ting ind i dit liv og ind i din families liv.

Kender du de dersens mennesker, der går rundt og stråler og for hvem livet synes at være let, lyst og lykkeligt?

Ja, dem. Dem som man næsten må rynke på næsen over, hvor godt de har det!

Lad os se realistisk på dem først. De har også perioder i deres liv, hvor de har det skidt og hvor tingene går af helvede til. Det er bare ikke på de tidspunkter, at du lægger mærke til dem. Dertil kommer at de har måttet gøre noget aktivt for at være så glade. Man kan ikke vokse op i dagens Danmark og bare være lykkelig. Der skal noget mere til.

Psykologerne har nu fundet ud af, at en af ingredienserne i et lykkeligt liv er taknemmelighed.

Folk der er lykkelige dyrker taknemmelighed som andre dyrker planter eller skaber glæde. De gør det aktivt i det daglige, og det gør det – bevidst eller ubevidst – hver dag.

Og man kan lære det, så man ikke bare bliver god til det. Man kan lære det så godt, at det bliver en helt naturlig del af livet, – og at lykke derfor får en mere fremtrædende rolle i livet.

Taknemmelighed på formel
I den positive psykologi anbefales det at denne øvelse laves i minimum tre måneder. Målet med det er naturligvis at den når at blive så integreret i din daglige rutine, at det bliver naturligt at fortsætte praksissen. Jeg kan varmt anbefale at følge rådet, og så om tre måneder evaluere, hvordan du gerne vil fortsætte med at være taknemmelig.

For voksne
Hvis du er alene om dette projekt, så er opskriften simpel.
1: Sæt dig ned hver dag – gerne sidst på dagen, når der er lidt ro på, når børnene er puttede, mens du ligger i sengen, eller lignende…
2: Skriv tre ting ned, som er sket i løbet af dagen, – og som du er taknemmelige for.

Du kan skrive det i en særlig bog eller hæfte, du kan skrive det i en særlig fil på din computer, eller du kan skrible det ned på små lapper papir, som du samler i et plastikchartek. Det væsentligste er at du får skrevet hver eneste dag. Det næstvæsentligste er at samle alle disse taknemmelighedsudsagn på et sted.
Mange vælger at købe en særlig bog til projektet. Det er fuldstændigt ligemeget om det er en kinabog til 7,95 i Netto eller om det er en dagbog til 289,- fra Ordning & Reda. Det skal bare være et sted, hvor du er ok med at skrive dine udsagn ned.

Hvad skriver jeg så?
Det er helt op til dig, hvad og hvordan du vil skrive det. Det hjælper mange at være specifik omkring det gode i deres liv. Andre vil gerne bare lave en liste over de tre gode ting. Find din egen stil. Du må gerne ændre på det undervejs.

Hér er et par måder at se på min dag i går.

“I dag er jeg glad for at det gik godt på arbejde, fordi jeg holdt mig til min huskeliste hen frem til frokost. Det var skønt, og jeg håber at kunne gøre det samme i morgen. Jeg er også glad for at jeg tog mig sammen til at lave lækker mad, selv om batterierne var lidt flade. Det gav energi til resten af aftenen. Og så er jeg stolt af, at jeg huskede at slukke min computer kl. 21, så jeg havde tid til at klare hovedet med lidt yoga inden jeg skal i seng om 10 min.”
“1: Godt fokus fra morgenstunden.
2: Sund og nærende aftensmad
3: Lave yoga”

Med din partner
Min kone og jeg gør ofte det, at når vi siger godnat til hinanden, så mindes vi lige nogle af de gode ting, der er sket i løbet af dagen. Det bliver bare lige til en enkelt sætning eller to, hvor vi minder hinanden om det gode i vores liv. Det er sådan en rar proces til at slappe af i tankerne inden vi falder i søvn.

Hvordan kunne du tænke dig at bruge din partner til at holde fokus på det positive i dagligdagen?

Med hele familien
En af kursisterne på Forældrekursus ADHD fortalte at de i deres familie bruger metoden bevidst med hele familien. De aftalte simpelthen, at når de sidder ved bordet om aftenen, så fortæller hver person ved bordet tre ting, som de er glade for, at der er sket den givne dag.
Det er en skøn praksis, der hjælper jeres børn til også at købe ind på at få fokus på de dejlige ting i dagligdagen.
Nogle dage – i starten – kan det måske være lidt svært for alle at finde tre gode ting, og så hjælper det at inspirere hinanden en smule – eller bare at vælge noget jordnært som at det er god mad og at man er glad for at være samlet omkring bordet hele familien.

Over tid
Uanset, hvor svær eller let denne praksis er for dig i starten, så kan jeg love dig en ting. Din hjerne bliver bedre og bedre til det, og når du har gjort det i noget tid, så bliver det lige så normalt for dig som at spise med kniv og gaffel.

Det bliver med tiden en rygradsrefleks at fokusere på det positive.

Husk det negative
Vi har alle sammen behov for at tale om det negative også, så husk at du skal ikke tvinge dig selv eller din familie til at være taknemmelige HELE TIDEN! Det væsentlige er at I holder fokus på det positive en gang om dagen – gerne på et bestemt tidspunkt, så alle er med på øvelsen.
Og når nogen har svært ved at finde noget positivt, kan det nogle gange være en åbning til at tale om det svære i livet. Når det er kommet ud, så kan man tage sig af det positive.

Start med det samme
Nu kan du måske tænke at du liiige vil ud og købe en god bog til det her, så du kan gøre det ordentligt. Hvis du vil udskyde det, så kan du med fordel sætte det i kalenderen, så du husker det på et andet tidspunkt. Har du en kalender, hvor du kan sætte det ind som et fast punkt hver dag de næste tre måneder, så gør det, så du er sikker på at huske det hver dag.

Og se dig omkring. Måske har du allerede et hæfte, en gammel dagbog, eller andet, hvor du bare kan gå igang.

Hvis du har det, så gå igang med det samme – og stil dig selv spørgsmålet:

Hvad er der sket i dag, som jeg er taknemmelig for – eller måske bare glad for?

Hvad dukker der frem?

Mvh. Anders.

Forældrekursus ADHD – der er håb for børnene

Forældrekursus ADHDDen 23.-24. april holdt jeg det første i en forhåbentlig lang perlerække af Forældrekursus ADHD. Det var en fornøjelse at have forældrene inde i Huset 111C, hvor jeg er partner og arbejder til daglig.

I løbet af de to dage blev de introduceret til en forståelse af, hvad der foregår i hovedet på deres børn, når de har de problemer de har, og de fik en række værktøjer til at gå til børnene på en ny og anderledes måde.

Når man vælger at tage på kursus, så er det ofte i frustration over at alle de ting, man allerede har prøvet, enten ikke har virket eller ikke har haft stor nok effekt til at ens barn har fået ro på og er holdt op med at eksplodere.

Min opgave er ikke kun at bidrage med indsigt og værktøjer. Den er i høj grad også at bidrage til at forældrene kan opleve følelsen af håb igen.

For der er håb for de børnene. De kan godt komme godt igennem livet.

I dag har en af forældrene sendt en anbefaling, som jeg blev helt rørt over at læse.

2 meget intensive dage på forældrekursus om ADHD er overstået, og hold da op hvor er vi fyldt op i vores hoveder. Det var særdeles spændende at høre og snakke med andre forældre i samme situation som ens egen. Dejligt at opdage at der er andre der står med de samme problemer som vi gør, og har gode råd til hvordan man evt. kan få løst problemerne. Anders er et rigtig behageligt menneske der øser ud af sin viden omkring ADHD, han fortæller på en meget levende måde og bruger gode eks. fra hans eget virke som coach, hvor han udretter små mirakler med børn og voksne der har ADHD.

Vi har langsomt afprøvet hans gode værktøjer hjemme på vores datter og kan se det giver pote. Det er i teorien små ændringer i hverdagen og simple spørgsmål vi skal bruge over for vores datter. Vi er langt fra færdige med at gøre brug af Anders´ gode råd og håber også vi kan præsentere vores datter for Anders, så hun kan få sat endnu flere ting på plads oppe i hendes hovedet.

Vi kan kun varmt anbefale man tager et forældrekursus om ADHD hos Anders, da det er simpel teori han øser ud af, som alle kan bruge i den grad de har brug for.

Birgitta, mor til 10 årig pige

Det er skønt at høre tilbage fra forældrene, at de går hjem og gør noget anderledes, end de har været vant til. Det er altid mit mål, at lave kurser, hvor man ikke bare går hjem og gør som man plejer bagefter, men at man faktisk har mulighed for at begynde at gøre noget andet, – og dermed hjælpe sig selv og sit barn til en bedre dagligdag og fremtid.

Der er Forældrekursus ADHD igen den 4.-5. juni, og der er fortsat ledige pladser på kurset.

Mvh. Anders.

Dreng ruller ned af bakke i græs

En simpel øvelse – tøm hjernen for tanker

Når hjernen bare kører derudaf, tankerne er godt oppe og ringe, der er overload, – og det du allermest trænger til er at tømme hovedet fuldstændigt – så kan du lave denne lille elegante øvelse.

Ja, du kan såmænd lave den også når det går godt og der er overskud på kontoen. Den virker lige godt, og den er en fantastisk simpel måde at træne nærvær.

Baggrund for øvelsen
Din hjerne er kompleks og vanvittig effektiv til enormt mange ting. En af de ting, den er god til er at skjule virkeligheden for os. Antallet af ting, vi kan gøre bevidst er så begrænset, at hjernen bliver nødt til at koncentrere sig om at gøre ganske få ting af gangen bevidst.
Det lyder måske mærkeligt, så jeg forklarer det lige på en anden måde. Menneskets evne til at tænke på flere ting på en gang, føle flere ting på en gang, og sanse flere ting på en gang er stærkt begrænset. Vi går rundt og tror at vi kan multitaske, og i virkeligheden er vi vores evne til det ret begrænset.

Det er netop dette, denne øvelse udnytter.

Antallet af tanker, som vi kan tænke er nemlig også begrænset.

Begrænset bevidsthed
Et psykologisk studie har vist at vi kan holde vores bevidste fokus på omkring 7 stykker information. Det betyder groft sagt, at vi på samme tid kan være bevidste om blot 7 tanker, følelser og sansninger. Med sansninger mener jeg den information, der tilstrømmer dig udefra – lyde, lys, berøringer, etc.

7

Det er meget lidt.

Så når du går rundt og oplever, at der er en tisporet motorvej igang inde i hovedet, så har du allerede brugt alle dine bevidste ressourcer, og det er svært at være opmærksom på andre og sine egne følelser på samme tid.

Målrettet bevidsthed
Kender du det at være opslugt af et eller andet – at læse en bog, spille et computerspil, kigge din elskede i øjnene, – til en grad hvor du kan overhøre andre menneskers tale til dig, glemmer at stå af bussen, ikke mærker sulten, osv?

Når det sker, så er det et udtryk for at vi har målrettet vores bevidsthed mod et eller andet meget specifikt. Man kan sige, at vi bruger alle vores bevidste mentale ressourcer på at opleve netop den ting. Så falder alt andet ud.

Måske kender du det både som noget godt og som noget uhensigtsmæssigt?

Øvelsen
Øvelsen er simpel. Du er klar, og kan gøre den lige hvor du sidder.

Øvelsen kan gøres med lukkede øjne, og hér første gang kan du med fordel holde dem åbne, så du kan læse resten af øvelsen. ;)

Begynd med at samle højre tommelfinger, pegefinger og langemand. Bevæg dem blidt og langsomt mod hinanden. Læg mærke til – måske for første gang – hvordan de virkeligt føles, når de gnider let mod hinanden. Læg mærke til modstanden, fugtigheden, ruheden eller glatheden af huden, mærk hvordan fingeraftrykkene føles mod hinanden.

Fortsæt med det gennem hele resten af øvelsen.

IMENS du har fokus på fingrene og deres bevægelse mod hinanden, så bevæg også tæerne på venstre fod. Mærk særligt storetåen, og mærk temperaturen på storetåen, mærk fugtigheden eller tørheden af huden, mærk bevægelserne og hvordan tåen rører ved de andre tæer, ved sokken/skoen eller underlaget. Gør det mens du SAMTIDIGT bevarer dit fokus på fingrene, der fortsat let rører ved hinanden.

Hold fokus på højre hånds fingre, der rører ved hinanden, mens du holder dit fokus på venstre fods storetå og dens bevægelse, temperatur og dens berøring med underlaget.

Og IMENS du gør det, så læg mærke til hvordan dit åndedræt er tørt og køligt som det kommer ind ad mund eller næse, og hvordan det er varmere og fugtigere, når det kommer ud igen.

Hold fokus på fingrene, og på storetåen, og på åndedrætten. Dem alle tre på en gang.

Og imens du gør det, så læg mærke til, hvor få tanker der er i dit hoved…

Bring nu fokus tilbage til fingrene, tæerne og åndedrættet – og luk øjnene. Hver gang fokus flytter sig eller du begynder at tænke, så bring blidt fokus tilbage til fingrene, tæerne og åndedrættet..

Mens du nyder stilheden.

3 punkts sansning
Øvelsen hedder 3 punkts sansning og hjælper dig til bevidst at have et meget stærkt fokus på tre vidt forskellige dele af din krop, og dermed bruge tre vidt forskellige centre i hjernen. Den bevidste fokusering gør det for langt de fleste vanskeligt eller umuligt samtidigt at tænke. For når man tænker, så ryger fokus på mindst et af de tre områder. Og så kan man let flytte fokus ned på de tre punkter i kroppen igen.

Øvelsen er en form for meditation, fordi ren sansning er ren nærvær. Når du slipper tankerne og udelukkende sanser, så er du fuldt ud til stede.

Jo mere du træner denne her slags øvelser, jo bedre bliver du til at styre din bevidsthed rundt, som du selv har lyst til det.

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Image Credits: woodleywonderworks

Læs mere om ADHD Power Mind

Mind-Mover – Mads Krarup Petersen – ADHD Coaching, København

Mind-Mover
Gothersgade 171 st.th
1123 Kbh. K
Tlf: 31377769
Mail: Kontakt@Mind-Mover.com
Web: www.mind-mover.com

Mads Krarup Petersen kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre gode ADHD Coaches i nærheden?

Klik her for at se den komplette liste over coaches i Danmark med forstand på diagnosen ADHD.

Gratis foredrag om ADHD Coaching i april 2010

Jeg holder to foredrag i april, som kan være interessante, hvis du sidder derude og overvejer at bruge en ADHD Coach til dig selv, til din partner, eller til dit barn.

Den første mulighed er i ADHD foreningens lokalafdeling i København, hvor jeg fortæller forældregruppen om mit arbejde, hvordan jeg går til opgaven, og hvad man kan få ud af at bruge en coach enten til familien eller til et af børnene. Du kan læse hér om, hvordan du kommer med.

Det samme er temaet i et åbent arrangement, som vi afholder i Huset 111C, hvor jeg er partner.

Huset 111C er et center for coaching og kropsterapi på Nørrebro i København, og her afholder vi seks åbne arrangementer i år.

Mit oplæg er den 15. april kl. 16.30.

Der er begrænset antal pladser, så du skal huske at melde dig til.

Du kan læse mere om arrangementet på Huset 111Cs side over åbne arrangementer.

Det er også dér at du melder dig til, hvis du har lyst til at høre mere.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Mvh. Anders.

Oplæg på ADHD konferencen 2010

1. marts 2010 var deadline for at komme med forslag til oplæg, man gerne vil holde på ADHD foreningens årlige konference på Hotel Nyborg Strand.

For første gang i år har jeg sendt forslag ind. Tre styk.

Mine forslag lyder som følger:

Kan man lære at tackle ADHD? Hvad sker der, når voksne med diagnosen ADHD får værktøjer til at håndtere deres problemer?
Målgruppe: Den sociale sektor
Oplægget giver et eksempel på, hvordan der arbejdes med voksne med diagnosen ADHD, når disse er på kursus. Hvad er det for nogle problemer de har; hvordan bliver der arbejdet med disse problemer; hvad er det for nogle værktøjer som de får med sig hjem fra kurserne; og hvad kan de bruge dem til? Cases og resultater og nogle pointere til at identificere hvem der kan have gavn af at komme på kursus.

Når hele familien bliver coachet – Coaching ud fra en systemisk tilgang til familien med ADHD
Målgruppe: Familier
I oplægget gives eksempler fra den virkelige verden på, hvad der sker i en familie med børn med diagnosen ADHD, når flere eller alle familiemedlemmer bliver coachet individuelt og samlet. Oplægget samler erfaringer fra flere års arbejde med den helhedsorienterede, systemiske tilgang til coaching af familier med diagnosen ADHD tæt på livet.

Værktøjer til at håndtere børn og unge med diagnosen ADHD
Målgruppe: Lærere/pædagoger/støttekontaktpersoner
Oplægget tager udgangspunkt i coachens arbejde med forandring hos børn og unge med diagnosen ADHD, og deltagerne får indsigt i nogle af de præmisser og kommunikative værktøjer, der kan hjælpe til at udvikle kommunikationen med børn og unge med diagnosen ADHD. Forståelse af værktøjerne underbygges af cases og eksempler, der kan hjælpe de fagprofessionelle med at øge kvaliteten i det daglige arbejde og undervisningen.

Hvad synes du – lyder det relevant eller skulle jeg hellere bare tage plads iblandt publikum?

Mandag fik jeg svar fra ADHD foreningen, der ikke har plads til mine oplæg i programmet.

Det er altid surt, at have lagt energi i noget, og synes at have en masse spændende pointer, der kunne være interessante for andre mennesker – og så ikke blive inviteret til at folde det ud.

Jeg tror det er tid til en tudekiks… ;)

Mvh. Anders.

Uanset årsagen – så skal der gøres noget!

Foto af Aristocrats-hatMed Michael Kasters indspark i debatten om ADHD er det de seneste dage kommet til at handle om årsagen til ADHD. Er der en genetisk årsag eller er det en masse andre fakterer, der spiller børnene et puds?

Jeg er faktisk lidt ked af, at jeg med mit indlæg i går kom til at lægge endnu mere ved på bålet. For der er noget andet der er vigtigere.

Det er i princippet fløjtende ligegyldigt om årsagen til at alle disse børn, unge og voksne har ondt i sjælen, er genetisk disponeret eller miljømæssigt forankret.

Det vigtige er at der gøres noget for de børn!

Jeg er meget enig med Michael Kaster og Carsten René Jørgensen i at det er helt afgørende at se på individdet. Du kan ikke med en pille og en masse statistik afkode, hvad der sker hos lige præcis dét ene barn eller hos den bestemte voksne.

Pillerne virker helt sikkert på nogle børn og voksne, og nogle forældre oplever at have prøvet alt andet inden de tager pillen som sidste udvej. Andre opdager at der skal nogle helt andre ting til, eller at pillen kun virker positivt på enkelte elementer af barnets oplevelse af verden og adfærd i den.

For at vi kan få den bedste mulige hjælp til hvert eneste barn, bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn, for hvert eneste barn oplever nogle vidt forskellige måder at have disse problemer på.

Forældrene, pædagoger og lærere kan med fordel tage på opdagelsesrejse for at opdage nye måder at omgås disse børn, så der opstår færre konflikter, så børnene føler sig mere trygge, og så børnene kan lære at håndtere deres følelser og tanker.

Og måske vigtigst af alt, så vil det være helt enormt hensigtsmæssigt at vores behandlersystem med psykiaterne som spydspidser opdager at langt hovedparten af disse vidunderlige menneskers problemer skal løses med andre metoder end medicin.

Vi skal ind og arbejde med problemerne på en ny måde.

Vi gør vores ADHD på hver vores måde. Og alle de problemer, der ligger rundt om kernesymptomerne, bliver meget ofte betragtet som en del af ADHD’en. Det er de bare ikke. Det er ting, der kan arbejdes med akkurat som alle andre kan arbejde med deres problemer.

Der er faktisk dokumentation for at samtaleterapi, gruppeterapi, kognitiv terapi, coaching, børneterapi og meget andet kan hjælpe børn, unge og voksne med diagnosen ADHD til at få bedre liv.

Og når jeg taler med mine vidunderlige klienter i alle aldre mellem 8 og 64, – så er det helt åbenlyst, at rigtigt mange får enorm gavn af et specifikt program udviklet til dem, hvor de lærer at håndtere tanker, følelser og adfærd på nye måder.

Så jeg vil læne mig op af min kæphest, som er: Hvis det ene ikke virker, så prøv noget andet.

Hvis det ikke hjælper på vredesudbruddene at tage piller, så må vi en tur på biblioteket og finde bøger om nye pædagogiske metoder.
Hvis det ikke hjælper at komme i specialklasse, så skal der måske en mere terapeutisk tilgang til for barnet.
Hvis det ikke hjælper på kommunikationen i hjemmet at komme på forældrekursus, så er det måske fordi der skal luges ud i kosten.

Eller omvendt…

Der er så mange muligheder, at det kan være let at blive frustreret. Hvor helvede skal jeg starte og hvordan kommer jeg igang, når jeg har et barn, der tager al min tid???

Der bliver desværre ikke givet nogen lette løsninger i systemet, som det er lige nu.

Og alligevel kan jeg love, at dit barn kan mærke forskel på om du fortsat kæmper for det eller om du har givet op og givet slip på håbet for at dit barn kan få det bedre.

Bliv ved med at håbe.

Bliv ved med at kæmpe.

Og hvis du kan gøre det til et eventyr og en opdagelsesrejse, som du kan tage på sammen med dit barn og din partner, så er I alle meget bedre stedt.

God rejse.

Mvh. Anders.

Eline Levin – psykiater, Lyngby

Psykiater, Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Eline Levin
Jægersborgvej 66A
2800 Lyngby

Har du tjekket om der er andre gode psykiatere i nærheden?

Klik her for at se den komplette liste over dygtige psykiatere med forstand på diagnosen ADHD.

Anne-Mette Bruun Svendsen – psykiater, Lyngby, København

Psykiater
Anne-Mette Bruun Svendsen
Engelsborgvej 38, 1.sal
2800 Kgs. Lyngby
Tlf tid ma-to 12-12.45
Telefon: 29908518

Aldersgr. 0-18 år.

Anne-Mette Bruun Svendsen kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre gode psykiatere i nærheden?

Klik her for at se den komplette liste over dygtige psykiatere med forstand på diagnosen ADHD.