Indlæg

Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning

Dette er andet indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Den menneskelige hjerneI første indlæg argumenterede jeg for, at alle hjerner kan udvikle sig, og i dette indlæg vil jeg give et eksempel på hvordan en gruppe mennesker, der normalt anses for nærmest uden for rækkevidde uden medicin kunne ændre grundlæggende på deres mønstre – og på deres hjerner.

Den anerkendte amerikanske neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz har arbejdet i hjerneforskningen som foregangsmand inden for den forskning, der handler om hjernens fleksibilitet. Han satte sig i starten af halvfemserne for at bevise, at hjernen kan modellere sig efter de behov og krav, der stilles til den.

Forskningen
Det gjorde han ved at invitere en gruppe mennesker med diagnosen OCD til at være med i en forsøgsrække. Inden forsøget startede lavede han hjernescanninger af dem, og kunne se at der i områder i frontallappen var en forøget aktivitet, akkurat som man har set det hos mennesker med diagnosen ADHD.

Denne forøgede aktivitet henfører han til en underliggende tankeproces, der ikke nødvendigvis er bevidst hele tiden, men som i høj grad præger beslutningsprocesser og dermed handlinger.

Schwartz’s forsøgsrække bygger på hans forståelse af effekten af de såkaldte mindfulness processer, hvor man mentalt observerer sine egne tankemønstre uden at dømme dem som hverken gode eller dårlige. På den måde kan man lære at tænke på sine egne tanker uden at behøve at reagere på dem.

Efter scanningerne underviser Schwartz gruppen af mennesker med diagnosen OCD i en relativt simpel proces til at forandre på tankemønstre.

Processen følger disse trin:

  • Relabel: På dette trin opdager personen at hun kan observere sine tanker og erkende, at det er “falske” signaler fra hjernen.
  • Reattribute: Her accepteres at hjernen har sendt forkerte signaler, og det giver en mental pause, hvor der kan tænkes andre tanker.
  • Refocus: Hér finder personen ud af, hvilke tanker hun godt kunne tænke sig at tænke istedet for de OCD tanker, der har været tilstede tidligere.
  • Revalue: Her opdager personen, at de tidligere OCD tanker ikke længere har magten over hende, og at det er muligt at forfølge tankegangen i de nye tanker istedet.

Resultaterne
Efter at have lært denne proces, arbejdet med den privat og i ugentlige gruppemøder i blot 10 uger, sluttede projektet, og der blev lavet endnu en scanning.

Deltagerne i projektet meldte tilbage, at de havde meget bedre styr på deres tanker, og flere meldte at deres OCD tanker enten var forsvundet helt eller at de havde så lav en indre vægt, at de slet ikke udførte tvangshandlinger længere. Alle meldte om markant fremgang.

Scanningerne viste det samme. De områder i deltagernes hjerner, der havde haft forhøjet aktivitet, var nu faldet noget mere til ro. Der var fortsat en vis grad af forhøjet aktivitet, og ingenting i forhold til det tidligere niveau.

Konklusionen
Deltagerne arbejdede udelukkende med deres tanker, og derigennem med deres handlinger. Det er en ny tilgang, der er anderledes end for eksempel Kognitiv Adfærdsterapi, fordi der ikke bliver opstillet “udfordringer” eller “opgaver”, som personen skal udfordre sin OCD igennem. Personen sad istedet og observerede egne tanker, gik på opdagelse i tankerne, fandt nye attrative tankemønstre, og sagde farvel til de gamle tankemønstre. Altsammen uden at dømme det gamle tankemønster for dårligt eller ondt.

Dette her er mennesker, der i det meste af deres liv har kæmpet med tanker og handlinger, som de ikke følte sig selv herre over, – og på blot 10 uger lykkedes det dem at ændre på deres tankemønstre og vaner.

Konklusionen på forskningen (sammen med mange andre studier) blev at det er muligt på ganske kort tid, at ændre sin hjernestruktur ganske markant – ved at ændre sine tanker.

Når man ændrer sine tanker, så ændrer man sin hjerne og måden, hvorpå den fungerer.

Dét der skal til er opmærksomhed.

Gruppen fra forsøget fulgte en fast skabelon for, hvad de skulle gøre, når de mødtes og når de derhjemme mediterede på egne tankemønstre. Det gjorde det let for dem, at følge instrukser og lige så stille hjælpe de nye og mere konstruktive tanker på plads.

Hjernens evne til at udvikle sig kaldes neuroplasticitet og er drevet af behov og opmærksomhed. Når vi oplever et behov, og giver os til at arbejde på at ændre på tingene, så følger hjernen med og ændrer sig selv på en måde, så man bliver bedre og bedre til netop at tænke de tanker, der skal til for at opfylde behovet.

Interesse og opmærksomhed
I virkeligheden er det ganske banalt, og lige til. Det er akkurat, som hvis du tog til et fremmed land med et fremmed sprog. Når du ankommer ved du intet om stedet. Der er masser af nye ord, nye mennesker, nye indtryk, og din hjerne begynder at samle det hele sammen og skabe en helhed. Hvis du tager hjem igen efter et par dage, så glemmer du mange af tingene igen. Hvis du bliver i landet, så kan du lære sproget og stedets vaner, men kun hvis du viser interesse for det. Hvis du er ligeglad med det sted, hvor du er, så preller det hele af. Hvis du til gengæld er fascineret og glæder dig til at lære nyt om stedet, så vil hvert indtryk du får, hjælpe dig til at forstå sproget og stedet bedre. Din hjerne følger med din interesse og den opmærksomhed, du udviser. Og den ændrer sig fysisk for at kunne tage imod den nye viden og indsigt.

I morgen vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Indtil da, kan du se disse videoer på Youtube og læse et par artikler, hvis du har lyst til det.

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 1

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 2

Interview med neuroforsker Norman Doidge

Hvis du er interesseret i at læse mere om Schwartz’ eller Doidges arbejde, så kan du finde link til et par af deres bøger nederst på siden ADHD bøger.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Computerspil giver handicappede børn nyt liv

Foto af D Sharon PruittForestil dig hvor fantastisk det må være for en 6-årig dreng med lammelser, at spille et computerspil, der gør at du dag for dag får mere og mere styr på dine bevægelser, så du til sidst kan deltage i fysiske lege som fodbold sammen med sine venner igen!

Det må være helt enormt selvbekræftende for sådan en knægt, at han nu begynder at opleve at lemmerne er hans egne, og at de gør nogenlunde det, han beder dem om.

Jeg bliver helt rørt.

I maj nummeret af Helse faldt jeg over en artikel, der beskrev denne historie, og som inspirerede mig helt enormt.

Artiklen hedder Computerspil giver handicappede børn nyt liv, og handler om hvordan det danske Helena Elsass Center har udviklet ny software, der kan hjælpe mennesker med cerebral parese – eller spastisk lammelse.

Oprindeligt inspireret at Nintendo Wii, har centeret sammen med Innovation Lab udviklet en stykke software, der kan hjælpe mennesker med lammelser til at træne deres bevægelser op og blive nogenlunde velfungerende.

Hjernens evne til at forandre sig
At det overhovedet kan lade sig gøre, er fordi vores hjerne er så fantastisk en størrelse som den er. Hvis der er noget, der er vanskeligt for os, så kan vi omprogrammere hjernen. Inden for neurovidenskaben hedder det neuroplasticitet, og dækker over det faktum at hjernen kan omprogrammere sig selv, blot ved tankens kraft.

I tilfældet med drengen bliver de områder af hjernen, der ikke er så velfungerende trænet op, eller også kan hjernen bruge noget af den omkringliggende hjerne til at skabe de kredsløb, der skal til for at drengen kan styre sine lemmer igen.

Det lyder simpelt, og det er det også. Denne proces er helt almindeligt kendt, og udnyttet i forhold til genoptræning efter blodpropper i hjernen og lignende.

En af de mest kendte bøger om emnet hedder The Mind & The Brain og er skrevet af neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz.

Ifølge ham handler det udelukkende om en ting.

Fokus.

Hvad vi end fokuserer på, det træner vi op i hjernen.

Hvad har det med ADHD at gøre?
Det var i sin tid Schwartz, der inspirerede mig til at tro på, at også mennesker med diagnosen ADHD kan blive ikke bare bedre, men faktisk velfungerende.

Når jeg arbejder med mennesker med diagnosen ADHD, så ved jeg, at de kan forandre sig. Jeg ved, at deres hjerner kan forandre sig, når de bliver ført igennem den rigtige slags træning.

For det fortæller videnskaben!

Og så handler det jo bare om at finde frem til den rigtige form for træning. Og det er hér at ADHD Coaching har vist sig at være en fantastisk måde at sætte fokus på de ting, der virker istedet for at blive ved med at fastholde sig selv og andre i de ting, der ikke virker.

Det er derfor, at jeg synes at arbejdet med mennesker diagnosen ADHD er så fantastisk.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com